2008 i billeder og ord

December 28th, 2008 af Aleksandar

Trods et heftigt program for julen har jeg også brugt ferien til at tænke tilbage på året 2008. Jeg har i masse af andre indlæg beskrevet hvordan jeg har oplevet året men hvilke oplevelser er det egentlig jeg tænker tilbage på når jeg nu sidder og kigger i bagspejlet?

2008 har på mange områder været et fantastisk år som er proppet med gode oplevelser. Selvom det var et knap så godt år rent resultatmæssigt så er det alligvel det år hvor jeg har nydt livet som triathlet mest og har fået mod på meget mere.

Første billede er fra en træningslejr jeg var på i foråret med nogle af drengene fra Endurancesport.

Det var en fantastik oplevelse at kører på Mount Ventoux for første gang og turen var en sand fornøjelse.

Næste billede er fra Challenge-France. Det skulle vise sig at dette stævne på mange måder kom til at tegne det sportslige billede af 2008..jeg havde bare ikke det i mig som jeg mente jeg burde have og tidligere har vist.

Selve turen og stævner var kanon og jeg søgte trøst i det franske køkken hvor næste billede stammer fra. Det er en fransk dessert jeg ikke kan navnet på men er det bedste jeg har fået at spise i 2008.

Næste billede er fra Lake Placid i USA hvor mit fokus stævne lå. Jeg havde planlagt hele første halvdel af sæsonnen mod det stævne.
Det gik jo hverken værre eller bedre end at min koffein fri tilgang til stævnet besværliggjorde tingene da jeg der først kom gang i maven 10 min før svømmestart – og det er ligesom lidt sent at gå på toilet så der måtte improviseres.

Det blev det stævne hvor jeg har oplevet det største op og nedture. Jeg kan stadig huske at jeg efter første 100 km på cyklen lå perfekt og synes jeg gemte krudt til et hurtigt løb – jeg sad faktisk og grinte og var lykkelig over den situation jeg havde fået mig selv i.

5 min senere var der kramper i mine ben og alt energi var som taget ud af mig. At styrte på løbet og sidde på asfalten i øsende regn var noget jeg aldrig vil glemme og det var noget af en lussing til stoltheden.

Alligevel var turen og stævnet det hele værd. Det var trods alt en sjov tur..mest af alt takket min roommate John Cornish som i hyldest til mit stunt lavede “team thunder cup” som han syntes var utrolig sjovt. Et par dage efter kunne jeg også selv grine lidt af det hele og dagene i Lake Placid var bestemt noget af det jeg tænker tilbage på med et stort smil på læben.

Jeg er jo på nogle områder handlingernes mand og skiftede træner i sommeren. Jeg havde længe set nogle fejl i det jeg gjorde men da jeg mener man ikke skal evaluerer eller overanalyserer noget i en proces før den er slut må man stå og falde med de beslutninger man tager. Det gjorde jeg men vidste også at det var nødvendigt at tilknytte en træner som ville tage styring over min træning da mønstret de sidste par sæsoner har været tydeligt…too much, too often i forhold til hvad jeg kan holde til.

Ole Stougaard har siden august styret min træning og det har været årets bedste beslutning at begynde et samarbejde med Ole.

Lige før vi begyndte det rigtige samarbejde tog jeg et smut til Kroatien hvor jeg var inviteret til at skulle konkurrere mod en lokale stjerne, Dejan Patrcevic.

Om det var glæden over at have fået tilknyttet Ole eller om det var fordi jeg var forvirret skal jeg ikke kunne sige men jeg kom til at svømme 5 km istedet for 3 km i svømning..var man til stævnet ville man forstå at det faktisk ikke så svært at gøre.

Jeg tror ikke der var nogen der vidste noget om ruten og det hele var en sjov oplevelse af hvordan triahtlon også kan være i et land hvor det er utrolig få mennesker der dyrker sporten.

Det var bla. glohedt og monster høj luftfugtighed og stævne arrangøren havde da også taget højde for det da der var mulighed for at få vand hele 2 gange på de 21 km løb.

Nøj hvor var jeg tæt på at stå af og måtte et par gange løbe væk fra ruten og under nogle af de bruserer det stod ved stranden hvor vi løb.

Jeg vidste dog at det ville blive lidt af et cirkus og tog det hele med et smil. Turen var dejlig og var egentlig også mere ferie end noget andet, og til det formål er Kroatien super godt.