MANO A MANO

3 RÅD TIL CYKELTRÆNING PÅ HOMETRAINER

17 september 2012 af

Da jeg dyrkede triathlon elskede jeg min hometrainer.
En hometrainer er det som cyklen på billedet er spændt op på, og som gør man kan cykeltræne inde.
Jeg elskede den fordi den gjorde min træning enorm tidseffektiv og gav mig en god forståelse af hvornår og hvordan jeg forbedrede mig bedst.

Forbedringer baseres på træning der er planlagt ud fra:

  • Objektiv data.
  • Subjektive fornemmelser.

En hometrainer gør det enormt let at få god objektiv data samt sammenligne den subjektive oplevelse af træningen man har fra gang til gang.

Jeg var så vild med at køre på min hometrainer at jeg typisk kunne klare mig med 4-6 timers cykling om ugen – selv op mod store stævner. Det gjorde at jeg havde tid til at forbedre min cykelform og stadig have tid til andre ting jeg gerne ville.

Det italienske firma, Elite som laver hometrainere, sponserede mig enda og på billedet laver jeg en Conconi test med manden bag testen - Dr. Francesco Conconi.

Selvom eg godt vil være ærlig og sige at resultatet af testen i videoen ikke var helt korrekt, så har jeg gjort mig uendelig mange erfaringer med anvendelse af hometrainer for at forbedre cykelperformance uden at bruge unødige timer i den danske kulde.

3 gode råd til cykeltræning på hometrainer.

  • Hav altid en ventilator foran dig når du cykler. Undlader du dette bliver du meget varm og din performance falder. Det giver mindre god træning og meget ukomfortabel træning – en dårlig kombination.
  • Sørg for altid at køre med samme dæktryk hvis du har en hometrainer der kan vise watt.
  • Lav et træningspas du kan gentage med 3-5 ugers mellemrum. Dette kunne være en 20 min eller 30 min enkeltstart. Brug dette pas til at måle din fremgang og til at forstå om måden du har trænet på de forgående uger har virket.
    Har du watt på din hometrainer kan du aflæse fremgang her. Hvis din hometrainer er uden watt kan du notere din gearing samt kadance for testen.
Endelig vil jeg sige:
“Din cykel tager ikke skade af at du bruger en hometrainer – givet du sætter cyklen i hometraineren efter anvisning.”
Cykler er bygget til at kunne køre 90 km i timen ned af bjerge og ramme huller i vejen uden at gå i stykker – medmindre du kan producere større kraft end dette bør du ikke være bekymret!

Happy training!