Aarrgh livsvigtig krise – min fjernbetjening er væk

Der har i de sidste 48 timer været dyb dyb krise i mit liv. Min fjernbetjening er væk.
Heldigvis har jeg en dejlig og god sponsor som har trådt til da krisen var størst. Fusion sendte mig en dejlig pakke med træningstøj.
Hvad jeg troede var en lille forglemmelse har de sidste par dage udviklet sig til et levende mareridt for mig.
Fjernbetjeningen til mig fjernsyn er væk.
Istedet for at zappe mig fra kanal til kanal – hvilket muligvis er noget af det jeg gør bedst i denne verden, er jeg tvangsindlagt til at se de værste programmer, for jeg er jo fra naturens side doven, og orker ikke at rejse mig hver gang jeg ser noget skidt.
Desværre har mine dage været ret meget for fyldte det sidste stykke tid så det fjernsyn jeg får set er ingen af mine tv-serier, som jo kun sendes om eftermiddagen.
Det er frygteligt. I morges gik der 15 minutter før jeg fik tændt for “Godmorgen Danmark” – i alt den tid sad jeg bare og gloede ind i kassen. Kom ikke og sig jeg ikke har det hårdt.
Heldigvis har Fusion spredt glæde i mit for tiden triste liv – et liv uden valgfrit tv…en straf som jeg ikke engang ønsker for min gamle matematik lærer fra Bavnehøjskolen i Hadsten.

Kassen som den så ud før jeg fik sprættet den op.

“man gjorde en papkasse fortræd”

Ihh og sikke fint de havde pakket tøjet på Fusion.

Lad mig lige få mine pølsefingre fat i det
.

Sådan så er der styr på det. Nu ligger det fremme og klart til at samle op når man skal ud og træne.

Siden min fjernbetjening blev væk holder jeg meget af bare at ligge i Fusions tøj… og det skulle vist enda være godt for ryggen. (Tanke; jeg burde skrive/opfinde en mirakelkur og komme med i et af de nye livsstils programmer på tv som vi alle sammen kan bruge til lige præcis en hel masse ingenting).
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.

