Afgang til Ironman 70.3 UK

juni 16. 2010 af Aleksandar

I morgen kl. lidt over 06.00 er jeg at finde på Starbuks eller en anden total overpriced kaffebar i Københavns lufthavn.

Jeg skal i weekenden et smut til England for at kører Ironman UK 70.3.

Normalt plejer jeg at være et rigtig co2 svin når jeg skal frem til stævner, men dette gang er der direkte forbindelse fra København til London – “lo siento compreneros” jeg tager ingen mellemlanding i Madrid.

“Moving on up” I guess.

Stævnet i England var i første omgang tænkt til at holde mig igang frem mod Challenge Copenhagen.

Jeg trives med at have et stævne på horisonten ellers kan der godt gå for meget dokusoap og slagterbolsjer i hverdagen – husk jeg er af natur luddoven og har bare lavet et dårligt karrierevalg der kræver jeg knokler på livet løs ;)

Stævnet har dog udviklet sig sådan at jeg faktisk føler mig i rigtig god form og derfor er det på ingen måde der bare skal overståes, men et mulighed for at teste formen af mod nogle af sportens allerbedste.

Ruten er kuperet med 1800 højdemeter på cyklen og 900 ????meter på løbet..jeg håber virkelig det er en fejl ellers vil jeg godt love at der vil komme sprog der er rated pg 18 efter stævnet her på sitet.

Anyway jo flere højdemeter burde være en stor fordel da jeg sikkert vejer omkring 10-15  kg mindre end de andre på startlisten.

Jeg valgte stævnet netop for at se om jeg bedre kan udnytte min størrelse i denne type stævner eller om jeg virkelig skal til sydeuropa og kører på rigtige stigninger for at have en fordel af min relativt lave vægt.

Til min frygt har jeg opdaget at stævnet bliver afholdt i en national park (æv og ad) og der muligvis er dårlig internet (grrr) kombineret med masser af friture og grimme kvinder kan der være langt op til en tung weekend hvor det kun vil være en god indsats i stævnet der vil kunne retfærdigegøre en tur fra solbeskinnet København til England.

Derfor vil jeg de næste dage have fokus på en god indsats samt sidste rigtige test før Challenge Copenhagen.

Jeg er klar, og sat mig som målsætning at en top 10 placering udløser billet til at se favorit bandet på Roskilde d. 4 juli.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.