Året 2009 i ord og billeder part I
I morgen er det slut med 2009 og derfor synes jeg det et godt tidspunkt at kigge tilbage på året som det er foregået her på min blog.
Først og fremmest har 2009 været det år jeg har været mest glad for at dyrke triathlon.
Jeg har ændret mit fokus i år og har det rigtig godt med den beslutning da det letteste ville have været at have fortsat ud af det spor jeg tidligere fulgte.
Når jeg tænker tilbage er der især tre oplevelser der skiller sig ud.
I foråret var jeg i Sydafrika hvilket var enormt dejligt da der var tid til andet end at træne. Det var ikke sådan at jeg var på vinbesøg hver dag men jeg holdt meget af turen fordi der var så mange andre gode oplevelser der ikke nødvendigvis havde så meget med triathlon at gøre.
På billedet bliver tænderne skyllet med udsigt over False Bay. Det kan godt anbefales.
Jeg er dybt fascineret af Afrika, og nød at lærer mennesker at kender der. På billedet er dog ikke rigtige venner, blot nysgerrige og fotoivrige børn der ved et af mine utallige stop på en cykeltur for at få mere energi blev meget glade over at blive foreviget til en dansk triathlon hjemmeside.
På gade hvor jeg boede i Stellenbosch var overstående skrevet på en sten. “Sunshine, dreams and passion” – og har man virkelig brug for så meget andet i sit liv?
Et spørgsmål jeg synes altid at svarer nej til og samtidig et minde om et ophold der var noget ganske særligt.
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.





