Challenge-France 2008 race report
Challenge-france 2008 er i bøgerne. Ude af syn på min løbskalender men på ingen måder ude af mine tanker. Dagen er det stævne jeg endnu har kørt som jeg har sværest ved at forene mig med. Jeg kan af flere årsager ikke rigtig finde nogen konklusion på søndagens løb.
Jeg kom hjem sent i går aftes og har efterhånden haft tid til at bearbejde indtrykkene fra løbet. For at give en ide om hvordan løbet var er her en detaljeret, men forhåbentlig spændende og om ikke ikke andet sjov, beretning fra hvordan verdenen så du fra mine 172 cm den søndag i det franske.
Før løbet.
Jeg kørte torsdag med en træningskammerat til løbet. Fordi løbet havde en mere udfordrende rute end jeg tidligere har kørt ville jeg ned og se på forholdene.
Profilen viser løberuten. Jeg må indrømme at jeg sende den kærlige landstræner et par forbandelser da jeg var ude at kigge på den første gang. Stævnet var kvalifikations stævne til EM så han vidste godt hvad der ventede. Åbenbart var jeg den eneste der ikke havde lugtet lunten og var eneste dansker der kørte efter kvalifikation her. Mere om løber senere….I promise.
Op til løbet synes jeg at alt virkede godt og jeg følte mig klar.
Stævnet.
Svømmestarten var lidt kaotisk men sådan er det jo ofte. Jeg kom i en lidt dum gruppe, men accepterede for første gang ikke at jeg skulle blive sat så let, så jeg svømmede ved vendepunktet en gruppe op, og kom op som sidste man i 2nd gruppe. Ikke de store problemer i det og jeg følte jeg var med i løber, da jeg jo havde folk foran mig.
I skiftezonen fuckede jeg lidt op, og mistede noget tid da jeg skulle putte min våddragt ordentlig ned i min omklædningspose. Stadig havde jeg dog folk foran mig som jeg kunne se oppe af den stigning hvor cykelruten begyndte.
Jeg havde før stævnet valgt at kører samme taktik som jeg vil gøre til en ironman, nemlig at kører mit eget race og ikke lade mig friste til at kører på andres præmisser. Det skulle vise sig at være en dårlig taktik, og siger måske mest om min manglende rutine i disse løb.
Jeg kom til at sidde alene. Jeg inhentede Dominique Duchene fra Frankring (bla. 2′er ved Powerman Zofigen), som på første stigning havde indhentet 2 minutter på mig som han var efter i svømningen. Jeg kørte forbi ham og følte mig godt tilpas og ikke presset. Dog valgte han at forcere på en længere stigning hvilket jeg lod ham gøre. Mens han langsomt trak væk var jeg overbevidst om at jeg nok skulle møde ham senere på dagen – men det skulle jeg ikke.
Jeg kørte på cyklen med et forventet watt gennemsnit. Faktisk virkede det til at det var en ganske stærk cykling fra min side -267 watt i normalized power hvilket er en funktion som tager stigninger og nedkørsler i betragtning. Med mine 64 kg synes jeg at jeg kunne være indsatsen bekendt.
Desværre havde den meget ivrige hjælper i 2nd skiftezone ikke helt samme opfattelse. Han prøvede at opmuntre mig med at sige at jeg kun havde 20 minutter op til Francois Chabaud som senere vandet. “20 minutter- det kan ikke være rigtig, han må være stiv” tænkte jeg.
Løbet.
Overbevidst om at der var tale om en fejl begav jeg mig ud på løber. Jeg have ikke super ben men synes heller ikke at det var helt sløjt. De først flad km gik i 3.40 pr km og synes det var okay. Jeg fortsatte med at synes at have okay ben, men langsom gik det op for mig at hjælperen i skiftezonen nok desværre have ret. Jeg var håbløst bagefter.
Jeg kæmpede dog alt hvad jeg kunne hele vejen, og trods vabler overalt på fødderne sænkede jeg ikke mit tempo. Som øverste billede viser blev der blødt igennem. En gang overvejede jeg at stoppe og prøve at formildne smerten, men en tanke om min træningskammerat Michael, som kørte galt på Mallorca og måtte opgive sit stævne på Lanzarote fik mit til at skamme mig over at jeg synes det gjorde lidt ondt at have sko der trykkede om fødderne. Istedet fortsat jeg.
Man kan sige meget om franskmænd, men de ser virkelig op til en, også selvom man er i gang med at få en seriøs omgang hulemands tæsk. Hele vejen var det fuldstændig vilde når jeg kom. Især sidste runde hvor jeg løb alt hvad jeg kunne ned af en 15 % stigning gjorde de fik smækket pølsefingerne sammen.
Det posivtive på løbet var stemningen og at jeg følte jeg havde god energi. Jeg have virkelig frygtet løbet, men kunne senere se at det selvfølgelig er den mest sindsyg hårde rute jeg har løbet, men at jeg ikke bør frygte sådan noget næste gang. Løbetiden 1 time og 24 minutter er ikke for god, men acceptabel synes jeg.
Resultaterne
Da jeg løb over målstregen vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde da jeg så hvor hurtigt vinderen kørte. Jeg var 26 minutter efter. Jeg var målløs. Tidligere har jeg kørt mod gode atlether og har tabt med omkring 10 minutter til dem. Jeg synes jo selv jeg har forbedret mig, og ved jeg har knoklet rigtig hårdt for at få de forbedringer. Derfor gør det også ondt i hjertet og giver dårlig fornemmelse i maven når mine forventinger var så langt fra virkeligheden. Jeg ved godt jeg ikke kan slå Francois Chabaud, men forventer heller ikke at han kører omkring en halv time hurtigere end mig på lidt over 4 timer.
Når det så er sagt, er det ikke så langt om til en gruppe atleter som jeg i år gerne vil måle mig imod – Sergio Marques og Markus Forster. Disse er i mine øjne klasse atlether, som jeg i løbet af et par år gerne vil kunne slå.
Med måden løbet blev kørt på synes jeg at 5 minutter til dem er sådan lidt lunkent, men på den anden side ville de måske have været anderledes hvis jeg havde haft lidt selvskab på cyklen. Tankevækkende er det for mig at Sergio Marques på sin blog skriver at han havde en dårlig dag på cyklen og kun kørte 220 watt. Sådan noget forstår jeg simpelhen bare ikke. Det kan godt være jeg stadig kører på min vintercykel og at jeg kører lidt hurtigere når jeg får min Kuota Kueen K i morgen men helt ærligt lidt langt ude. Jeg ved at man ikke kan sammenligne watt men jeg har tidligere kørt med ham på cyklen, og tror ikke på han er særlig meget stærkere end jeg her.
Jeg siger ikke han snyder – det tror jeg ikke han er typen der gør. Han virker super fair, men måske den 7 meter drafting regel der blev kørt efter giver større fordele end jeg er klar over?
Heldigvis kommer han til Lake Placid, og vi må se om jeg “I can put my money, where my mouth is”.
Efter løbet kan jeg stadig ikke komme med nogen konklusion på om jeg virklig bare kørte så svagt på cyklen som reslutatlisten indikere (min fornemmelse og watt siger jo alderledes) eller om jeg ville havde været længere fremme i bussen hvis jeg havde kørt stævnet anderledes.
En ting er sikkert. Jeg ryger tilbage i torturkælderen og træner, og vender frygtelig tilbage.
Selv turen var rigtig dejlig og jeg kan anbefale stævnet til alle. Min ven Hans som kørte, var rigtig sej og lavede en kæmpe forbedring i forhold til sidste år. Han kørte samme sluttid som han gjorde til halv ironman i Jels sidste år – men jeg skal være den første til at fortælle ham, at der er langt fra Jels til Strasbourg, og det er altså noget hårdere at kører i bjerge, og især løbe i dem, end på de jyske landeveje, som jeg ærlig talt savnede de sidste 11km på løbet i søndags.
Jeg ved at mange sikkert synes min indsats var skuffende i løbet, men jeg gjorde alt hvad jeg kunne på dagen og det synes jeg egentlig også billedet af mine sko fortæller 
Hav tålmodighed med mig, resultaterne kommer. Jeg tror på det.
2 Svar to “Challenge-France 2008 race report”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.
maj 28th, 2008 på 9:52 am
Hey Du tager dem næste gang,:evil::evil:
maj 29th, 2008 på 1:40 pm
Hej
Tak skal du have – det er sgu dejligt med opbakning.. Og hvis det ikke lige bliver næste gang, så bliver det næste eller næste gang igen:wink:
Også tak for at du har oprettet dig som bruger. Jeg håber du vil deltage aktivt når der kommet emner du har holdninger/ input til
Hav en god dag
Vh Aleksandar