DET LIGEGYLDIGES EROBRING

Ville du blive forvirret hvis jeg fortalte dig at triathlon ikke handler om at svømme, cykle og løbe?

At vælge at stille sig en udfordring som at gennemføre en triathlon eller et maraton skaber mange spørgsmål. De fleste af de spørgsmål vil være indledt med et “hvorfor”.

“Hvorfor dit, hvorfor dat og hvorfor i det hele taget?”

Hvorfor vælger flere og flere at udfordre sig gennem triathlon og løbestævner? Handler det om medaljer, pokaler og finishline billeder?

At deltage i stævner handler om udfordringer – om at skabe et spændingsniveau hvori ens handlinger giver mening og udvikler. Det er ikke kun formmæssigt man bør udvikle sig.
Hvis gjort korrekt kan daglig træning, gentagelser på gentagelser, være en meget kreativ proces. Kreativ på den måde at man i gentagelsernes handlinger på et tidspunkt må reflekterer, og spørge sig selv:

Hvad har jeg gang i?

Det kan synes som et banalt spørgsmål, men i spørgsmålets enkelte natur findes dets kompleksitet også.

“Hvorfor træne? Hvorfor vælge at gøre som man gør?”

På disse spørgsmål findes der vel ingen korrekte svar. Min anbefalet pejling i søgen på sådanne spørgsmål må være at søge fornemmelsen af glæde og tilfredshed. Hvis dine handlinger tager den retning tror jeg ikke du kan blive helt fortabt – hvad end dine mål måtte være.

Træning giver mening når vi forstår og elsker hvortil den fører os. Hvis du ikke ved præcis hvorfor du træner, og hvorfor du vælger at stille dig de udfordringer du har søgt, så risikerer du at det eneste du får af at have deltaget i et stævne er en medalje, og hvis du er hurtigt lidt penge.
Begge ting relativt ligegyldige ift. fornemmelsen af glæde og tilfredshed.

For mig opstår glæde og tilfredshed ved en udfordring når jeg ved hvorfor jeg har stillet mig selv udfordringen – det vil altid minde mig om min udvikling.

At vide hvorfra man kommer, hvor man er og hvor man vil hen er essentielt til at udvikle sig gennem udfordringer – hvad end de er af sportslige, private eller kommer til udtryk i andre roller af dit liv.

Procesmål.

Det er vigtigt at have procesmål for udfordringerne man måtte stille sig.
Hvordan de skal være og defineres er meget individuelt, men pejlingen mod hvad der skaber glæde og tilfredshed er i min optik ingen dårlig retning at kigge, når målene skal konkretiseres.

Uden at rette tankerne i den retning risikerer man at erobre noget ligegyldigt.
For mig handler udfordringer om at opdage noget i sig selv man ikke vidste man rummede. Så har man sejret og skabt en forståelse der gør at man kan lægge sine medaljer fra sig med ro i sjælen.

God træning!