DM Lang triahtlon race report – today is a new day

Efter en god nattesøvn og to til tre kopper kaffe for meget har jeg reflekteret over stævnet i går.
Jeg kan kun være skuffet resultatet når jeg ser på hvilken form jeg har haft op til løbet og jeg kan kun være tilfreds når jeg tænker på hvor dumt jeg kørte i går.
Svømningen var som det plejer og vel egentlig godkendt da. Jeg lå og trak den gruppe jeg kom op i det meste af tiden hvilket nok betyder at hvis jeg havde haft lidt mere held til at placerer mig og vær på det rigtig sted på det rigtige tidspunkt at jeg nok kunne have hægtet mig på gruppen foran.
Cyklingen. Jeg har været rigtig godt cyklende i træningen men havde bare ikke de bedste cykelben i går. Jeg valgte dog at tage en chance og se om ikke det ville vænne og da jeg kunne se at det gjorde det ikke så fortsatte jeg. Der var en mindre gruppe foran mig som jeg bare ville op til men det lykkes aldrig og det kostede i går alt alt for mange kræfter.
Det er en chance at tage..en dum en af slagsen fordi jeg skulle have været mere tålmodig og stolet på mit løb som har være best ever i træningen op til løbet.
Det er svært at løbe når man har brændt sig af på cyklingen og derfor var det en ekstrem utilfredsstillende præstation på løbet i går men når jeg ser hvad jeg havde lavet først så var det faktisk tilfredsstillende at jeg kan hive mig igennem på en løbetid der er på højde med andre..som nok har været lidt mere snu på cyklen.
Hvorfor jeg ikke cyklede så godt.
Jeg er godt cyklende og derfor er det også lidt skuffende at jeg i går slet ikke havde det niveau jeg har haft i træningen. Jeg ved ikke hvorfor det var sådan men der er gode og dårlige dage og det handler om at få det bedste ud af dem og det formåede jeg bare slet ikke, hvilket slet ikke er godt nok – lesson learned.
My speed is deceptive: I’m slower than I look.
På løbet og bagefter fik jeg fortalt at jeg havde set hurtig ud på løbet..men med en gennemsnitlig fart på 4.01 pr km (dog med nogle ophold i væskedepoter og en tur i skoven for at lave nogle strækøvelser for ryggen
ja så kan jeg kun sige at jeg ser hurtigere ud end jeg var i går..jeg har lavet træningspas med lange off bike løb i 3.35- 3.40 pr. km i terræn der er hårdere end løberuten i går og i 15 graders varmere vejr.
Hvad så nu?
Der var i går 5 uger til mit fokus i Ironman Wisconsin. Selvom i går ikke viste mit yderste ved jeg at jeg er i super form og derfor går jeg ikke i panik over stævnet men jeg er blot skuffet og lidt indebrændt over at jeg ikke snart kan tage at udnytte de mange timers træning til at leverer noget jeg kan kigge mig selv i spejlet og være tilfreds med.

Efter stævnet var humøret hurtigt ok især da Thorbjørn Sindballe var dukket op for at heppe på os. Det var dejligt at se Thorbjørn og hører at han er på vej mod nye og anderledes mål i sit liv. Det satte også sporten lidt i perspektiv hvilket altid er rart at få gjort når det ikke lige går som man kunne have tænkt sig.
Resultatet blev en 8. plads med omkring 5 min min op til nr. 2..so hvis og hvis og hvis jeg havde været lidt mere spids..
Endelig kæmpe tak for alle der heppede i går. Trods min indsats var det dejligt at mærke den opbakning fra publikum. Tak for det!
5 Svar to “DM Lang triahtlon race report – today is a new day”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.


august 13th, 2009 på 8:46 am
Hej Aleksandar
Tak for et godt show i Juelsminde – jeg kan godt forstå, hvis du står tilbage med følelsen af stolpe ud…og at du ærgrer dig over, hvad du selv finder var en overdisponering på cyklen og et uforløst potentiale totalt set.
Set fra et (garvet
) tilskuersynspunkt, kunne du dog ikke have gjort det meget anderledes, hvis du skal være tro mod din tidligere udmelding med ind imellem at tage nogle chancer og køre mere offensivt på cykeldelen
Du var vel taget til Juelsminde for at grave guld, subsidiært metal, og når du så ligger så tæt på toget med Møller, Madsen, Nielsen og Grønbek, som du gjorde, så ville det vel næsten være FOR konservativt bare at lade dem sejle væk og satse hele butikken på dit off bike løb?!? Specielt set i lyset af, at der udover dette tog var fire stærke atleter endnu længere fremme, og et par modbydelige løbere tæt bagved…
En langsommere cykeltid (med følgende mere løbeoverskud) havde måske nok medført, at du i sidste ende havde slået Andreas – men næppe, at du havde fanget Mr. Madsen – og så ville du i retrospektet nok have ærgret dig som en sindssyg, og tænkt “what if” i forhold til at være gået all in på cyklen for at nå toget?!?
At det så medfører at den 4. omgang bliver en dyr affære, og at det kniber med at hale de hurtige løbekm frem – tjaeh… Det var bare ikke søndag, at tingene skulle klappe – det gør de i Wisconsin
Og løbetiden. Det er klart, at du er skuffet med de træningsresultater, du har leveret – men med strækøvelser og toiletbesøg er 4 min pr/km, da ikke helt skævt, når de letbenede Krüger og Nilsson ender i 3,40-3,45 regionen.
I øvrigt fornemmede jeg, at der var en del i Juelsminde, der virkeligt håbede, håbede, at du ramte dagen – og at der er rigtig meget sympati omkring dit projekt og din person.
Næste gang!
august 13th, 2009 på 11:09 am
Selv tak Jesper.
Det er dejligt at mærke den danske opbakning og jeg var selv glad og stolt over alt den support..det tog det værste af skuffelsen væk..for en skuffelse var det og du undervurderer mig..men med rimelighed for jeg skal noget tid tilbage for at finde et resultat der har tilfredsstillet mig og som derfor også viser det niveau jeg selv mener jeg kan have når jeg rammer dagen.
En ting er dog værd at huske på..for 3-4 år siden preformede jeg bedre end jeg gjorde i søndags..det kan måske være længe siden men jeg har knoklet hårdt i de mellemliggende år og har forbedret mig men mangler at vise det. Med tidligere års præstationer på halv IM var jeg ikke endt som nr. 8 ej heller som nr. 5.
august 14th, 2009 på 8:01 am
Hej Aleksandar
Det er muligt, at jeg undervurderer dig – men jeg har faktisk særdeles høje tanker om din kapacitet…også til meget mere end både 5 og 8.
Du har tidligere vist, at du kan præstere i konkurrence – endog stabilt og back to back. Og du har ret i, at du siden da har sat adskillige træningstimer i erfaringsbanken – og resultattørke eller ej, så er jeg ikke i tvivl om, at lige pludselig, så er den der, forløsningen…og så træder du et par niveauer op, også i konkurrence
Gode testresultater lyver ikke – de skal bare omsættes – og det sker forhåbentlig allerede i Wisconsin
Med det enorme forbehold, at jeg ikke kender din krop og dine tal, var det jeg forsøgte at kommunikere, at du på en dag hvor det tydeligvis ikke rigtig kørte for dig, set i min optik, valgte den rette racetaktik, og at du derfor ikke skulle ærgre dig så meget over den del.
Havde du haft held til at lukke hullet op til 4-kløveret kunne dét have genereret det fornødne overskud og pusterum og givet “den anden luft”, og så kunne Møller og dig muligvis have etableret et løbesamarbjede/pres, der kunne have halet Toft hjem. Det lykkedes så ikke – men igen, set herfra var det rigtigt at forsøge at lukke hullet, for du var meget meget tæt på kontakt – og draft eller ej, så gør det på flere planer en forskel at ligge i pack.
Om du med en konservativ cykling kunne have forventet at stjæle bedste løbetid fra Krüger, ved kun du – og i givet fald, har du selvfølgelig ret i, at du skulle have gjort det anderledes
I forhold til tidligere tiders meritter på halvdistancen: Jeg erindrer, at du i sin tid gled pænt under 4 timer og battlede med så fine navne som Göhner, Bracht og Sundberg i Tyskland, så jeg er slet ikke i tvivl om, at du kan
God kamp derude – det er inspirerende, at du lever drømmen, og at du ikke giver op. Vi er mange, der tror på dig
august 14th, 2009 på 8:21 am
Tak Jesper
Som ivrig deltager her på siden ved at du har indsigt i sporten og kender mig fra flere år tilbage.
Hvad jeg efterhånden har lært er at jeg ikke rigtig duer til at give den gas på cyklen..min oplevelse er at jeg betaler en stor pris for det ifht andre. Derfor kan jeg de dage hvor jeg har gode cykelben godt kører stærkt men jeg har en comfort zone på cyklen som slutter lidt over mine halv IM Watt. En rute som i søndags har mange udsving når man kører som jeg gjorde..hårdt på bakkerne for at komme op og hårdt ned for ikke at blive kylet af igen (med 61 kg er der ikke det store fart potentiale når det går nedad ifht tungere ryttere).
Tidligere har jeg ikke været i stand til at kører på denne måde på cyklen og har derfor givet lidt sig selv at jeg har været klar til løbet..sådan burde jeg have kørt i søndags fordi stort set alle kørte for hurtigt..løberuten fejler intet men løbetiderne er ikke gode..alle (selv hans og michael k) løber under niveau.
Men når det er sagt var det en god lektie til wisconsin hvor der ikke skal forsøges noget på cyklen men hvor jeg stoler på mit løb som aldrig har været så godt som det er nu…cyklen mangler stadig lidt men det tager mig lidt mere tid.
Jeg holder jo i bund og grund mest af sporten og derfor skal et par dårlige år rent resultatmæssigt ikke slå mig ud..værdierne jeg holder mest af er nemlig stadig at finde i hverdagen.
Men selvfølgelig bliver det dejligt når der kommer forløsning især fordi jeg i år modsat sidste sæson gør de rigtige ting..og det kan jeg takke Ole Stougaard for.
august 14th, 2009 på 3:56 pm
Hej Aleksandar
Jeg har lige hørt et inteview med dig på min yndlingsradiostation, (de herrer Hansen og Nielsens podcast)…og det indbefatter jo meget godt, hvad vi har skrevet om her.
Interessant med Silkeborg. Det er vel så tilpas kort, at den bare skal have pedal to the medal
Jeg går glip af dit og Madsens pre-showdown i 8600, da et Marselisløb kræver min opmærksomhed, men du ønskes alt mulig held og lykke fremadrettet. Jeg føler mig helt sikker på at dine og Oles fælles anstrengelser bærer frugt, så det også snart bliver din tur til at ræse i lavamarkerne!
Flid belønnes – og i det lange løb KAN talent ikke holdes nede…og sejren smager jo også så meget desto sødere, når der har været lidt sten på vejen