Gemmer du dig for at træne eller gemme du dig i træningen?

Jeg havde i tirsdags den fedest, smukkeste og i det hele taget mest langt ude løbetur i mit liv og selvfølgelig havde jeg glemt mit kamera nu hvor der endelig var noget spændende at tage billeder af.

Men historien skal du ikke snydes for.

Jeg har siden jeg kom til Stellenbosch fået massage af Jacques. Jacques er en rigtig cool cucumber som man siger på engelsk.

Efter massage spurgte Jacques om ikke jeg skulle med ud og løbe ”The Solki”. Det skulle jeg da. ”Aj va lekker” hvilket på afrikaans betyder at det bliver rigtig fedt.

I bilen ud skulle jeg lige høre Jacques hvor meget han løb. Han er en beskeden mand der ikke praler så han havde ikke rigtig talt om sine evner.

”You know I was running a lot when I was on the circut back in the 90’s” “Aiijj” var min kommentar og tænkte hvad han mon talte om.

Det viste sig at Jacques har løbet 3 minutter og 36 sekunder på 1500 meter og havde to verdensrekorder som junior.
Han boede i Europa hvor han trænede med de kenyanske løbere og konkurrere ved diverse stævner og hvis du kan huske den periode var han den eneste hvide afrikanske løber.

Han er i dag 43 min og hyggeløber..32 min på 10 k.

”But I think I could run 30 minuts now if I trained for it”. Han kone er Elana Meyer som er en løbelegende og hun har haft verdensrekord på halvmaraton og løber 30 min på 10 k.

Efter at have konkluderet at den lette tur jeg havde regnet med nok måtte blive en anden dag så så jeg hvor vi skulle løbe.

”The Solki” er et bjerg..8 km opad. Det var det sygest lort jeg nogensinde har løbet. Jeg tror vi fik 700 højdemeter i benene. Mount Ventoux kan slet ikke være med her! Billedet øverst var det jeg bedste kunne finde i mit arkiv der kunne vise hvordan vi løb.

Især de sidste 2 km var så sejle og på løse sten at jeg ikke kunne andet end at kigge ned mens sømmet på intensiteten virkelig blev skudt i bund.

På toppen ventede den smukkeste udsigt jeg nogensinde har oplevet på en løbetur. Udsigt til Table Mountain og andre bjergtoppe i området. For at fejre var der en dejlig kaffekande med i Jacques rygsæk og en taser – altså sådan en man bedøver folk med.

”Yeah..I forgot to tell you I have this with me because there are mountain leopards here. They can be agressiv so just in case”. What the..det var for syret.

I en paranoid rus af kaffe og mælkesyrer løb jeg ned, hele tiden klar til at blive angrebet.
Da jeg vågnede dagen efter med totalt pløkket forlår smilte jeg for det var det hele værd.

Jeg bliver ofte spurgt hvorfor jeg bruger så meget tid på at træne og dyrke triathlon. Da jeg spurgte Jacques det samme spørgsmål havde han en perfekt svar:
”Because boys will be boys”.

På væggen i Jacques behandlingslokale står står det ” Are you hiding in training?”. Jeg har ikke rigtig forstået spørgsmålet, men efter turen med ham gik det op for mig hvad det betyder.