Haile Gebrselassie Berlin Marathon vinder 2008
September 29th, 2008 af Aleksandar
Haile Gebreselassie vandt i går Berlin Marathon. Men ikke nok med at den lille mand vandt, så lykkes det ham at sætte ny verdensrekord i tiden 2 timer 3 minutter og 59 sekunder.
Utroligt at han holder over 20 km i timen på så lang en distance. Prøv det selv. Mål 100m op og prøv at løb det på 17 sekunder (hvis jeg da ellers har regnet rigtigt).
Se hvordan det føles og overvej så at løbe 42 km i det tempo – crazy stuff.
Samtidig er det virkelig inpirerende at se en sportsman som Gebrselassie. Han bliver ved med at skubbe grænsen og jager, trods rigtig mange år på topplan, stadig de største rekorder.
Hvis han som 35 årig kan løbe så hurtigt, så kan vi andre vel også kører et gear tungere næste gang vi træner.
Hawaii Ironman
Selvom det i går var en dejlig sportsdag med Gebrselassies rekord og Matti Breschels bronze medalje i VM i cykling, så var det også dagen hvor træningskammeraterne Peter Madsen, Hans Nilsson og Rune Skovmand tog afsked og drog afsted til Hawaii for at kører den legendariske ironman.
Nøj hvor følte jeg mig som en high school teenager uden en date til prom. Trist, ene og forladt…ikke helt, men jeg gad godt det var mig der skulle afsted.
Heldigvis har drengene lovet at sende nogle billeder som jeg, og i der læser på siden, kan sidde og knase over.
Hvorfor er jeg ikke på Hawaii?
Det spørgsmål får jeg tit. For mig er Hawaii et mål i fremtiden. Jeg kunne de sidste par år have taget derover som age grouper (motionist) og sikkert også gjort det rigtig godt i min age group.
Men for mig har det altid været vigtigt at kvalle som professional. Det er mildest talt svært, især når man så ikke slår til når man har chancen, men jeg har været tæt på og det skal nok lykkes.
I Florida missede jeg et spot med 6 minutter. I Lake Placid var jeg første pro som ikke kom afsted efter at have gennemgået et mareridt på løbet -nøj jeg glemmer ikke hvor ondt det gjorde.
Så for at slå det fast. For mig er det også vigtigt at komme til Hawaii, men det er også vigtigt hvordan jeg kommer derover.
Det er første fra i år at jeg har haft et liv der minder om en professional og det kommer til at give pote.
Indtil da vil jeg følge drenge og alle de andre danskere på Hawaii.












