Hvor er min kaffe?

september 7. 2009 af Aleksandar

De som har haft en møde med mig eller stødt på mig i andre sammenhænge ved at jeg er glad for kaffe.

I en periode drak jeg alt for meget kaffe men er nu på min egen “two a day” kaffe diæt.

Når man skal lave en vigtig sportsbegivenhed kan det være en ide at skippe den daglige kaffe nogle dag før.
Jeg har tidligere haft 5 uger uden kaffe men nu er jeg blevet for gammel og magelig så det hedder nu 6 dage.

Grunden til at kvitte den dejlige drik skyldes to ting.

Koffein som gør kaffe så dejligt kan være med til at forbedre ens præstation og for at have bedst effekt af den er det en ide at have stoppet med at drikke kaffe nogle dage før konkurrencen.

Den anden..og i mine øjne vigtigere grund, er at når man ikke får sit daglige fix så mærker man at man er rigtig træt. Det gør at man har lyst til at sove og man sover også noget dybere om natten.

Man vil opleve at man efter nogle dage ikke længere er træt fordi man har fået hvilet sig. Det er netop det at få hvilet igennem der er rigtig vigtigt når man skal lave et så langt stævne som en ironman. Der har man brug for alle kræfter man kan mønstre på stævnedagen.

Men før du beslutter at afprøve det at skippe koffeinen så vil det være en ide at prøve det i træning først. Det er ikke sjovt at stå på stævnedagen og finde ud af at det med koffein i stævner ikke er sagen.

Så i skrivende stund er jeg super sløv men håber at jeg i løbet at de næste par dage bliver mere og mere frisk før jeg på søndag fyrer den af.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.