Ironman Arizona 2008 race report
Søndagens stævne er nu et par dage og en hård bytur væk og jeg føler at en race report må være på sin plads.
Inden racet følte jeg at jeg var i god form og at jeg kunne levere på det niveau jeg tidligere har været på og hvis jeg havde dagen selvfølgelig på et nyt niveau.
Dagene op til race gik godt og jeg havde ingen problemer da jeg hoppede i den sorte og lidt triste flod der skulle svømmes i.
Svømningen var under hvad jeg skal kunne. Jeg har været rigtig super svømmende op til racet og jeg burde have svømmet et par minutter hurtigere.
Jeg fik slået brillerne løst og måtte flere gange standse op og tømme dem så jeg kunne se hvor jeg svømmede hen. Jeg bruger kontakt linser og var ikke så glad for at skulle miste dem i floden. Jeg havde ekstra liggende i t1 men vurderede at det var mere fornuftigt at tømme brillerne end at skulle sidde og fedte med det i skiftezonen.
Men det kan stadig ikke undskylde den svage svømning.
Cyklingen var rigtig sløj. Jeg formåede dog at få kørt even og få det bedste ud af hvad jeg havde. Ruten var super fed og ret hurtig og det føltes trods det tunge ben relativt hurtigt overstået.
Løbet kan beskrives som det samme..lidt kedelig da jeg var så langt fra hvor jeg ved jeg kan være men igen altid en oplevelse at kører en ironman så humøret var såmen okay efter jeg efter utallige forsøge konstaterede at der ikke var så skide meget knas i benene.
I mål prøvede jeg at virke glad da jeg vidste at der var flere der sad og fulgte med og for at vise at jeg ikke var ked af det.
Jeg vidste inden racet at der var mulighed for at jeg ikke havde den form der skulle til.
Resultatet blev en ligegyldig 21 overall placering. Det er ikke for at lyde arrogant men jeg mener selv det er uinteressant at kører så lang væk fra vinderen i en ironman når man gerne vil kunne begå sig.
Mest af alt er jeg glad for at kunne se frem mod 2009..2008 var sporsligt en rigtig sløj omgang uden et eneste resultat der er værd at bemærke.
Jeg er dog ret sikker på at årsagen skal findes i foråret/sommeren hvor jeg kørte mig for hårdt.
Jeg har forholdt mig til den situation og skiftet træner og føler at jeg er på vej tilbage og fremad. Men det bliver et knokel arbejde, men det gør intet..jeg er sulten.
Nu står den på en periode uden træningen. Stævnet viste også at der nok sidder noget træthed i kroppen..jeg kørte bla. med en del lavere puls end normalt men kunne ikke få pulsen op.
Om det er et træthedstegn eller ej må jeg se når 2009 skydes igang.
En ting er sikker..jeg er ikke i tvivl om at jeg har meget mere i mig end jeg har vist i år og jeg glæder mig til at begyde at bygge op mod en ny sæson.
Men du er der pause og det er vist heller ikke så skidt enda 
5 Svar to “Ironman Arizona 2008 race report”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.
november 26th, 2008 på 1:33 pm
Hej Aleksandar
Endnu en nitte – men, ikke uvaesentligt, ogsaa endnu en erfaring…
Det virker som om, at du besidder den gode evne at vaere konstruktiv og toemme skaermen for det, du alligevel ikke kan lave om…
Husk dog paa, at det er ubetinget okay at haenge lidt med mulen efter noget du investerer saa meget energi i, ikke gaar som du haabede. I det lange loeb kan man hverken snyde livet eller sig selv, saa nogle dage med en eller anden grad af blues vil nok vaere sundt… :O)
Det er klart, at der er en lille kloeft mellem droemmen om at “make it big” og aarets resultater.
Dine testresultater lyver imidlertid ikke, og du har foer vist, at du kan levere i konkurrencer, og den evne forsvinder ikke over natten…saa alt i alt bare et annus horribilis racemaessigt – og saa er det trods alt heller ikke vaerre.
Du er stadig i blomst og med en relativ lav traeningsalder triwise, og du har en del aar til at peake – bare se paa Tom Evans, der daskede Kong Sindballe i Florida.
En saeson, med et par jernmaend i baeltet, forbedrede testresultater og uden nogle langvarige skader, kunne bestemt vaere vaerre… Macca’en siger jo ogsaa, at det er federe, naar man faar lov at kaempe lidt for palmerne :O)
Og saa maa du ellers have en god tur hjemover – en rekreativ vinter – en hyggestund med hoeretelefonerne og “Drive”…og om ikke foer ses vi paa Hawaii ;O)
En sending af den reneste karma fra Manila Bay
november 26th, 2008 på 2:38 pm
Hey champ.
Op med humøret mht racet. Det var ikke det du forventede men du er en erfaring rigere og jeg tror helt sikker på at næste år sparker du røv for alvor i prof rækkerne. Ole og dig skal nok nå de mål i begge har set jer!
Glæd dig over at du nu må holde lidt pause og nyde freden og lad op til næste sæson og skynd dig nu hjem, her er der en der venter at få arbejdet sammen med dig, der er nemlig flere der har ønske om at køre deres livs race næste år..:wink:
mange hilsen fra Ferry
november 28th, 2008 på 9:41 am
hejsa Aleksandar !
og først og fremmest godt gået med endnu en ironman under “bæltet”.. Jeg er ivrig læser af din hjemmeside – dels fordi den består af gode inputs, beretninger og iagttagelser – men bestemt også for den humoristiske og afslappede attitude du har til tingene.
Dog kan jeg ikke lade være med at bemærke din synlige skuffelse over resultaterne i denne sæson – til trods for at du altså bevæger dig på et sygeligt højt plan indenfor tri sporten. respekt for det – men målsætning står desværre ikke altid i linie med resultater – og et eller andet sted heldigvis for det – for det er jo det der motiverer os til at yde og til at drømme om det ultimative. tænk sig hvis vi gang på gang gik ud og ramte målsætningen – hvor ville udfordringen ligge ?
Jeg har selv kørt tri i 10 år – og fik da også skrabet 13 ironman stævner til mig plus det løse. 3 uger før Ironman Roth i år blev jeg ramt af slem overtræning – ½ års træning forsvandt ud i det blå og drømmen om det ultimative mål i Roth forduftede som dug … men ikke nok med det – tiden bagefter blev ikke lige hvad jeg regnede med… ja ja 3 ugers pause så kører vi på igen. troede jeg – men situatione var meget mere alvorlig.. så nu næsten et halvt år senere – adskillige blodprøver, undersøgelser m.m og ikke mindst et halvt år med træthed hele tiden – lysner det lidt. Nu er det pludselig muligt at løbe 20 min uden at være træt 3 dage efter – muligt at være frisk hele dagen og ikke træt kl 1400 om dagen…
Målsætningen nu ?? nothing absolutely nothing. bare at leve og nyde at jeg fungerer igen – og ja der er kommet 3 kg mere på sidebenene men smilet er til gengæld blevet bredere ..
Jeg havde også mål med tri sporten – store mål til trods for at jeg aldrig var talent – og til trods for at målet er ret beskedent i forhold til de resultater i drenge løber og laver – men det var mål . Og de blev i den grad slagtet big time.
Til gengæld har en ny verden ´åbnet sig. Argon 18 cyklen solgt – det samme er pladehjulet, cykel kufferten – den nye blue seventy dragt – det eneste der er tilbage er træningscyklen og løbeskoene – ene og alene for at holde sig i form – udfordringen står nu på motorsport – en drengedrøm – men vigtigst af alt med en ny målsætning – målsætningen om at kunne komme banen rundt med fuld fart på – og jeg ved jeg bliver skuffet mange gange fordi resultatet ikke vil stå mål med målsætningen – men det ændrer ikke ved at det er det der holder flammen i live – udsigten til at fejle og udsigten til at det ikke nødvendigvis lykkes den første lange tid – men det skal nok komme .
det gør det bestemt også for dig – og du er på rette spor.
Og uanset hvad – så vil solen stå op hver dag og livet banker afsted med en masse oplevelser – for dem der søger dem !!!
2009 bliver et godt år – og jeg er sikker på at du knækker koden og får det til at gå op i en højere enhed det hele !!!!
Og hvem ved – måske kommer jeg også rundt med håndtaget i bund…
god vind
hilsen Gert:smile::smile:
november 28th, 2008 på 10:55 am
Jeg bliver nød til at kommentere på Gerts indslag,
jeg må ærlig sige at Gerts fortælling sætter livet og træning lidt i perspektiv. Måske skal man en gang i mellem lige tænke og glæde sig over hvad man allerede har skabt, gennemført og ydet i sin sport og i ens liv.
Måske skal man en gang i mellem leve i øjeblikket og ikke kunne tænke på målsætninger og tidsgrænser men nyde livet som den er her og nu og tænke over hvor fantastisk man egentlig har det i forhold til så mange andre. Sætte pris på det man kan med sin krop og ikke fortvivle fordi man ikke har ydet optimalt en gang eller to men i stedet være stolt over ens præstation.
Jeg giver Gert helt og absolut ret, det som ikke dræber en gør en kun stærkere!
Jeg håber at 2009 bliver en sportslig succes for alle der elsker udfordringer, livet og IRONMAN!
hilsen Ferry
november 29th, 2008 på 5:01 am
Hej Jesper, Gert og Ferry
Tak for de gode indlæg.
Jeg var i begyndelsen meget emotionel omkring det ikke at lykkes og det har jeg lært at man ikke kan bruge i sin evaluering af hvad der er sket.
Som Gert beskriver så handler det at sætte sig mål ikke kun om at forholde sig til sin sucess men også at man kan og tør forholde sig til sine fiaskoer.
For mig har min tid i triathlon egentlig været uden nogle humps in the road og jeg kan nu efter 2009 ærligt sige at jeg er ved at lære at forholde mig professionalt til det aspekt der hedder..failure..eller en nitte som Jesper skriver
Tilgengæld er drømmene og følelserne motivationen der gør vi alle kan stå op og lave crazy ting..om det er at køre jern eller racerbil så er der en link mellem vores dedikation og hvor følelsesmæssigt involveret.
Det er så er udfordringen er at man ikke forsøger at bekæmpe ild med ild når man fejler med analysere sig frem til hvor fejlen ligger..hvis man altså mener at man kan gøre det bedre.
Men glæden ved at kunne gøre ting med sin krop må aldrig forsvinde helt selvom det jo nemt bliver taget for givet, samtidig er det vigtigt at udfordre sig selv med sine mål så man føler at det faktisk er en præstation når man opnår et mål
Jeg håber ligesom Ferry at 2009 bliver stort hvad end man er triathlet, racerkører eller karma cowboy.