Ironman Arizona – mental forberedelse er begyndt

oktober 27. 2008 af Aleksandar

 

Med mindre end 4 uger er mit fokus begyndt at blive skarpere.

Kost, søvn og træning skal til at sidde lige i skabet nu.

Det betyder rent praktisk at mit liv begynder at være endnu mere firkantet end det plejer at være…det simple liv er nøgle ordet her.

De sidste 4-5 uger før en ironman begynder jeg det kan selv kalder den mentale forberedelse til stævner. Jeg har selvføgelig tidligere tænkt en del på stævnet, men har alligevel skubbet det lidt i bggrunden da det er min erfaring at jeg ikke kan holde fokus så lang tid af gangen.

Altså handler det om at ramme et rigtigt spændingsniveau på dagen. Ideelt set skal man på startstregen være som en løve i et bur, men samtidig være i kontrol og ikke lade sig friste til at afvige fra sine game plan for tidligt i stævnet.

Den fokusering jeg taler om er primært visualisering så jeg ved præcist hvordan jeg vil handle i forskellig situationer. Eksempelvis er det for mig godt at være mentalt forberdt på hvordan jeg svømmer, husker at være vågen ved de kritiske punkter på ruten og at jeg ikke lader mig friste til at pløkke sømmet i bund på cyklen.

Altså handler det om at tænke sin plan igennem og tænke over hvad man vil gøre i forskellig sitautioner som kan opstå. Det er altid en god ide at have forberdt sig på hvad man vil gøre hvis man punktere etc. så man ikke skal til at tænke for meget undervejs.

På engelsk taler man om “a quite mind” som beskriver den tilstand jeg gerne vil være i når jeg kører løb. Det er en tilstand hvor man næsten ser sig selv udefra mens man handler. Denne tilstand gør at man ikke spilder unødig energi og man blot gennemfører det man har planlagt og handler som man har planlagt.

Træningen kører.

Jeg står iøjeblikket foran min sidste hårde uges træning. Jeg kan mærke at vejret er begyndt at blive lidt surt og at det suger lidt mere energi normalt at træne.

Heldigvis tager jeg om et par uger afsted til Arizona og kan lave et par træningspas i det dejlige vejr.

Jeg har indtil nu passet min træning helt efter planen og det kan jeg også mærke begynder at betale sig tilbage.

Svømningen er helt okay, cykling er lidt svært men hvis jeg får omkring 4 km i timen når jeg kommer over i varmen, skifter det tunge træningshjul med indlæg ud, tager alt træningstøjet af og nørder igennem med aero hjelm burde det vel også være muligt at komme igennem cyklingen på anstændig vis.

Mit løb synes også at være rigtig fint.

Det er dog lidt svært for mig at sige præcist hvor jeg står da jeg, som den trofaste læser ved, har skiftet træner og dermed ikke har nogle benchmark træningspas som jeg kan sammenligne med tidligere år.

Det betyder at det bliver et spændende stævne at kører og jeg går ind til Ironman Arizona med større ydmyghed end jeg tidligere har gjort til en ironman fordi jeg ikke præcist ved hvad jeg kan forvente.

Så nu og frem mod stævnet handler det om at holde tungen lige i munden.

2 Svar to “Ironman Arizona – mental forberedelse er begyndt”

  1. Ulrik Nielsen Siger:

    Hey Alexander

    Jeg er sikker på at din træning sidder lige i skabet, Ole har super styr på det der, og har du holdt dig til hans plan, så er der ingen ko på isen..

    Jeg glæder mig til at sidde på ironman.com og følge med når du slår tidsrammen for hvad en lille mand bør kunne gøre.:lol:

  2. Aleksandar Siger:

    Hej Ulrik

    Tak, jeg er også sikker på at få en røvfuld til svøm om torsdagen hjælper på det :)

    Jeg skal spænde skoene og sørge for at du ikke skal sidde og vente for længe ved computeren :)
    Håber også at du er ved at komme godt igang med træningen så du er klar til at komme med ud og træne i 2009

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.