Ironman USA race report part I

Endelig er jeg tjekket ind i København igen.

Udover at nyde det gode vejr så er det også dejligt igen at sidde foran et dansk keyboard.

Nu vel, grundet min meget lange hjemrejse har min race report ikke været at finde før nu. Men som med alt andet godt er den værd at vente på.

Før stævnet.

For at forstå præcist hvorfor det lige var jeg havde besluttede mig at tage til Lake Placid for at kører en jernmand når Europa er fyldt med ironman stævner hele juli, er her nogle at grundene.

Jeg havde udvalgt stævnet for at prøve noget helt anderledes end Roth.

En mere kuperet og krævende cykelrute og de mindre felter der samles til stævnerne i USA havde draget mig til Lake Placid.
Jeg oplevede i Ironman Florida sidste år at der bliver kørt mere fair end jeg har oplevet andre stedet. Det synes jeg ville være en fordel med det svømmeniveau jeg havde sidste år.

Jeg lagde i vinters en plan der skulle bygge hele første del af sæsonnen omkring dette stævne. Intet andet skulle have særlig priotet. Essentielt var det at jeg i Lake Placid ville kunne vise et nyt niveau i performance.

Optakten i USA.

Jeg ankom i god til til Lake Placid og dannede mig hurtigt et godt indtryk af hvordan jeg mente racet skulle køres for mig.

For hver dag vi kom nærmere stævnet følte jeg mig mere og mere klar. De sidste dage var følte jeg mig knivskarp.

Løbets centrum er Lake Placid – duh! Byen har kun 5500 indbyggere og har alligevel været vært for to vinter OL. Altså en rigtig fed stemning af at de godt kan lide sport i den lille by.

Svømningen foregår i Mirror Lake som er et af de smukkeste steder jeg har svømmet.

Resten af ruten er tilsvarende smuk og inspirerende.

Racet.

kl. 6.50 blev stævnet skudt i gang for de professionelle. Starten er altid hektisk. Jeg svømmede ganske enkelt så hurtigt jeg kunne i begyndelsen.

Efter 300 m blev der åbnet et lille hul foran mig som jeg havde meget svært ved at lukke. Heldigvis var en kvindelig svømmer på mine ben og hun gik frem og lukkede hullet og jeg kunne hvile lidt på hendes ben.

Efter 700m prøvede jeg at orientere mig om der var et felt foran mig som jeg skulle forsøge at fange. Trods jeg kiggede mange gange kunne jeg ikke rigtig se nogle foran os. Mystisk tænkte jeg.

Da jeg kiggede til siden så jeg et tv hold filme gruppen jeg var i, og de var der lang tid. “Hvordan helv… ligger jeg i den her svøm?” tænkte jeg.

Fordi svømningen var opdelt af en lille løbetur på land halvvejs igennem, var det muligt at danne mig et overblik.

Stævnespeakeren råbte mit navn, og samtidig hørte jeg også Jonas Coltings navn.

Fedest, tænkte jeg. Her ligger jeg sgu da meget godt.

Anden runde var uden drama indtil vi begyndte at overhale age-grouperne som svømmer et helt andet tempo.

Det var ren slalom svømning mellem mennesker. Jeg synes virkelig det er langt ude at disse svømninger arrangeres anderledes.

Både for age-groupere og pros er det super frustrerende. Flere gange svømmende nogle i vejen for mig – selvfølgelig ikke med vilje, men meget frustrerende at miste sine ben. Det var ikke sket hvis det havde været en mere normal svømning.

Jeg kom i i tiden lidt over 51 minutter. En stor pr på svømningen. Nr. 7 ude af vandet var virkelig noget nyt, men dejligt at alt mit hårde arbejde i poolen endelig gav pote.

Desværre krampede mine baglår lidt så jeg måtte tage det meget roligt gennem 1 st skifte.

Det gik dog og jeg var klar til at overtage min cykel fra hjælperne der stod og holdte den for mig.

Læs part II i morgen (fredag).

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.