Ironman USA race report part II
I sidste indlæg beskrev jeg min optak og svømmedelen af mit stævne i Lake Placid.
Her følger resten af min race report.
Cykeldelen.
Som du har kunne læse kom jeg godt og af vandet. Svmømning var/min svageste diciplin og derfor var jeg overbevidst om at jeg nu nok skulle sætte mig selv godt op til et godt afsluttende løb.
I skiftezonen måtte jeg tage det lidt roligt da jeg havde lidt kramper. Min krop skulle lige have mulighed for komme af med noget af alt den syre der havde ophobet sig.
Det betød at de første 5-10 minutter på cyklen var ret langsomme.
Efter man kører omkring 10 minutter kommer en lang bakke hvor jeg havde planlagt at jeg skulle forsøge at finde nogle at kører med.
På bakken fangede jeg hurtigt Paul Fritsche og Jonas Colting. Perfekt. Paul kendte jeg og havde før stævnet talt med ham. Han var i super form og havde kørt stævnet før. Colting har jeg altid synes var en meget dygtig athlet.
Der var hurtigt en dommer der sad og holdte øje med os og der blev kørt meget fair. Paul og jeg skiftes til at sætte tempoet.
Jeg havde det perfekt og tænkte flere gange at det var fedt at det var somom jeg fik stævnet foræret til mig. Jeg tror også jeg begyndte at overveje hvad pengepræmieren skulle bruges til 
Det skulle vise sig at være lidt for tidligt.
Omkring km 60 kom et par stærke cykelister op til os. Colting som endnu ikke havde været i front fik en defekt og måtte senerer udgå. Vi andre fortsatte i regnen som var konstant og massiv.
Ved 90 km gik det stadig godt, og jeg var stadig i fint humør da vi gik ud på 2nd omgang.
Da vi kørte op af den føromtalte første bakke på ruten fik jeg kramper i begger inderlår.
Jeg havde kørt med lavere puls og en perfekt fornemmelse på første omgang. Jeg var opsat på at bruge løbet som mit våben på stævnet og derfor kom kramperne noget bag på mig.
Jeg holdte hovedet koldt og lod Paul og Dave Harju kører. At følge dem var alligevel ikke en mulighed da begge lår var i kramper.
Jeg spiste ekstra salt, fik ekstra energi, koffein piller, stakte ud og i det hele taget prøvede jeg alt hvad jeg kunne for at løse problemet. Intet syntes at virke.
Resten af cyklen blev gennemført med meget lav puls og jeg følte flere gange at jeg måtte stå af og trække op af bakkerne. Ikke lige hvad jeg havde forestillet mig skulle ske, men havde alligevl tiltro til at jeg nok skulle redde stævnet på et fornuftigt løb.
Løbet.
Løberuten begynder med at man løber ned af bakke den første km. Det gav lige lidt ekstra kramper i lårene.
Det gode var det dog at nu var det kun lår der krampede. Efter et stop på et toilet kom jeg ud en del lettere og begyndte at finde min rytme.
Jeg havde forlængst besluttet at løbe uden at tage nogle chancer. Derfor brugte jeg min fornemmelse og puls til at finde et tempo jeg var overvist om at jeg nok skulle kunne holde.
Første halvmarathon blev tilbagelagt i 1.29. En hel del langsommere end jeg vidste jeg var i form til. Alligevel begyndte problemerne at melde sig i form af massive kramper.
Stort set alle muskler i ben gik på et eller andet tidspunkt i kramper og også mine arme fik en tur. Langt ude.
Hertil en tur i et vej hul hvor jeg forvred min fod ret på ret ubehagelig vis.
Jeg skulle hilse og sige det gjorde ondt.
Sidste omgang af løbet var et mareridt og jeg måtte for første gang i mit liv ned og gå i et stævne.
Kort overvejede jeg om jeg måske bare skulle udgå og satse på at gøre det godt til DM lang. Det kom jeg dog hurtigt fra da jeg ville have afslutning på stævnet. Jeg var stadig i top 10 som var min målsætning og så måtte jeg jo bare fortsætte med alt hvad jeg havde selvom det ikke var meget.
I mål.
Jeg kan ærlig talt ikke huske meget fra det sidste af stævnet. Jeg kan dog huske at jeg var glad og lettet da jeg endelig kom i mål. Men det var også en ret tom fornemmelse at løbe over stregen (derfor billedet øverst).
På billederne så jeg ikke særlig glad ud, men jeg kan huske at jeg var meget smadret og lettet.
Jeg røg i lægetelt, hvilket jeg heller ikke har været siden min første ironman i 2004. Her kom jeg til kræfterne, og kunne begynde at overveje præcist hvad der skete.
Jeg var dog og er meget afklaret med stævnet. Jeg ville ønske det var gået anderledes men på den anden side kan jeg ikke finde et tidspunkt i stævnet hvor jeg ved jeg lavede en fejl.
Det kan være det kommer. Jeg har selvfølgelig mine egne ideer om hvad der er gået galt og det skal jeg ikke kede for mange med.
Trods stævnets udvikling var der nogle posivtive elementer som giver mig masser af motivation og vil nu forsøge at planlægge resten af sæsonnen.
Endelig missede jeg lige nøjagtig hawaii kvalifikation. Der var 4 pladser til rolldown som blev taget af de 4 professionelle mænd der overhalede mig på 2nd omgang – sad but true.
Motivationen er stor for at vise hvad jeg kan i en ironman og føler at jeg er tættere på end nogenside før.
Tak.
Jeg havde til stævnet enorm opbakning og skylder stor tak til en masse personer, som uden dem ville det ikke have været mig muligt at tage afsted ej heller være i den form jeg havde.
Endurancesport – Jonas og Christian har hjulpet mig rigtig meget omkring stævnet. Tak for cyklen som bare spiller, tak for altid opmuntrende ord når jeg jeg kommer forbi.
Worldmanuals – tak for støtten. Uden vores samarbejde kunne jeg ikke have taget afsted og have fået den oplevelse og lært de ting jeg har på turen.
Fusion – tak for at have troet på mig i så lang tid. Jeg er ked af jeg muligvis har ødelagt et race kit . Jeg skulle have brugt nogle hot wings og knees i stævnet så havde det måske været noget nemmere at komme igennem.
Christian Zwettler – Tak for dit kæmpe arbejde på min krop. Alt spillede optimalt. Her efter stævnet kunne jeg ikke gå i flere dage. I går var jeg hos Christian. I dag kan jeg gå normalt og overvejer om jeg ikke snart skal ud og trille en tur. Du er fantastisk Christian.
Energysport – tak for at stille jeres produkter til rådighed. Jeres line af produkter er af højeste kvalitet og især Blue Seventy Helix dragten skal have del i min rigtig gode svømmetid. Samtidig vil jeg glæde mig at vise de forbedreinger jeg har fået ved at træne med ergomo wattmåleren.
Og så en kæmpemæssige tak til dig der læser min side og følger med i hvad jeg laver. Jeg er utrolig stolt og beæret over at der er andre der viser mig interesse.
Jeg kunne beynde en lang forklaring om hvor motiverende det er for mig at vide der er nogle der sidder og følger med i hvad jeg laver. Det vil jeg dog ikke da det nok ville blive for sukkersødt Tilgengæld en kæmpe tak. Jeg håber i bliver ved med at følge med.
2 Svar to “Ironman USA race report part II”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.
juli 25th, 2008 på 10:41 am
Selv om du sidder med end lidt tom fornemmelse, så er det bare om at komme op på hesten igen (det tro jeg helt sikker du er allerede)
Personlig efter mit dårlige DM i Guldborgsund hvor jeg var “lidt” sur, da jeg kom i mål det kan der hvis et hegn tale med om…
så var jeg ude og løb en 5km nogle dage efter, godt nok ikke pr, men stadig en god fornemmelse i kroppe (nok også fordi der var en cykel konkurrence hvor jeg vandt noget).
men keep going så skal du nok nå noget stort næste år, men husk alle kan ikke blive nr. 1 (det glemmer man jo)
juli 26th, 2008 på 10:31 am
Hej Jonas
Tak for opbakningen. Jeg er ved at være tilbage.
Vi oplever alle dage hvor tingene ikke spiller optimalt – det er en del af kompromisset man acceptere i idræt. For at have de flyvende dage kan man ikke undgå at have nogle dage hvor tingene ikke spiller.
Jeg kan tale med om at afreagere på ting efter race. Jeg har vist givet min gamle træningscykel en tur hist og her når tingene ikke fungede som jeg ville. En enkelt gang var jeg så sur at jeg valgte at give min aerobøje et lige højre mens jeg kørte – ikke så smart da jeg selvfølgelig røg i jorden med et brag og nær var blevet kørt over.
Man skal have lov at reagere eksplosivt bare det ikke går ud over andre. Det er ofte en god måde at komme ud med skuffelsen og aggressionerne.
Jeg venter dog ikke til næste år med at lave noget stor. Jeg har endnu en ironman og et par halve på plakaten i år så mon ikke at det nok skal lykke
Jeg håber du fyrer den af med træning her i varmen og bliver knivskarp.
VH Aleksandar