Ironman Wisconsin race report
Jeg er endelig kommet tilbage til København. Mens jeg sad på den dårligste plads på fly BA0298 fra Chicago til London udnyttede jeg tiden til at få analysere Ironman Wisconsin.
Overordnet set endte stævnet med at blive min bedste ironman.
Ruten er ret hård og der var mange steder at tabe tid i forhold til stævner som Roth og Florida hvor jeg tidligere har kørt. Samtidig havde jeg valgt en taktik der tog højde for at jeg på en så hård cykelrute vil brænde nallerne på at kører med de stærkeste..derfor blev det en ensom indsats som skulle få mig ind i top 10..for de vidste jeg at jeg ville kunne på en super dag.
Derfor er jeg overordnet godt tilfreds med stævnet men når jeg kigger på hvilken form jeg har pt. er der også plads til at ærge sig lidt og ved at der er plads til nogle forbedringer – og sådan skal det jo også være!
Dagene op til stævnet.
Jeg havde det virkelig super de første dage i Madison, men som stævnet kom nærmere blev jeg lidt i tvivl om jeg nu også ville ramme dagen optimalt.
Peter Madsen som jeg boede med fik feber og jeg følte mig faktisk også lidt underlig tilpas..min hvilepuls de sidste dage var ekstrem høj men jeg tænker at det har været nerver og tegn på at jeg var klar til at blive skudt afsted..sådan plejer jeg dog ikke at have det.
Race day.
Svømningen i Madison var en varm oplevelse. Vandet var lige over 24 grader hvilket normalt betyder man ikke må svømme i våddragt. Det måtte vi dog godt og det var rigtig varmt.
Dog kan svømningen koges ned til at jeg igen ligger med den rigtige gruppe men ryger af da jeg ikke kan øge tempoet efter starten.
Jeg har ingen topfart i svømning og når der kommer små ryk ryger jeg af. Det er sket i alle stævner i år og jeg må få arbejdet på det.
Jeg svømmer faktisk godt nok til at svømme med der hvor jeg vil men jeg har et problem når der laves tempo skift – og jeg kan svømme og have det godt men får ingen fart ud af at ligge rigtig mange ekstra kræfter i svømningen.
Ude på cyklen var det klart at ikke alle havde valgt at kører fornuftigt på de mange bakker og jeg vælger hurtigt at fokuserer på mit eget race. Jeg vidste at jeg på en super dag ville kunne kører en slut tid på 9.05-9.10 hvis jeg skulle kører solo hele vejen og følte derfor ingen grund til at tage chancer.
Cyklingen gik rigtig godt indtil 160 km. Her har jeg kørt omkring 230 watt i normalized power (nørde sprog) på min powertap – og det er rigtig fint for mig. Dog er de sidste 20 km ikke så sjove og jeg mister en del tid da jeg føler jeg får lidt kramper og ikke føler mig godt tilpas.
Jeg kedede mig bravt på cyklen da jeg kun så en lille håndfuld konkurrenter på ruten. Heldigvis er opbakningen fantastisk til Ironman Wisconsin og jeg overvejede at jeg skulle have haft nogle af de lokal øl med på cyklen for at muntre mig lidt.
Jeg taber en kontaktlinse og da jeg kommer i T2 måtte jeg rode lidt med den og kunne ikke få mine sko på. Jeg løber uden strømper og har normalt et super hurtigt 2.nd skifte men det var ikke tilfældet i søndags.
Nogle skal dø!
Da jeg satte cyklen var jeg nr. 19 og var langt efter fronten som jeg vidste havde kørt alt for hårdt. Derfor vidste jeg at nogle skulle dø på løbet.
Taktikken var at løbe sidste halvdel hurtigst hvilket krævede et roligt udlæg. Det er skide svært at time men det gik egentlig ok. Jeg følte mig ikke super løbende men ved også at man ikke behøver have det perfekt for at løbe godt.
Minus en tur på et af de opstillet toiletter gik det fint og jeg arbejdede mig frem i feltet og rykkede rigtig tæt på top 10 trods jeg havde kørt helt ensomt på cyklen (selvom man overholder reglerne er der en stor fordel at hente ved at ligge bag andre).
Var jeg stiv?
Med 7 km tilbage var det tid til at æde lort – sådan føles de sidste km i en ironman altid. Jeg bemærkede dog ved sidste vendepunkt at mine arme snurrede helt vildt men kunne holde farten oppe.
Jeg begyndte at fryse og havde svært ved at holde balancen. Jeg kom i tvivl om jeg i min kedsomhed på cyklen havde drukket?
De sidste km var jeg i virkelig ussel forfatning og gik fra at løbe 4.15 pr. km til omkring 5 min pr. km – der var dog intet jeg kunne gøre..jeg var gone.
De som sad og så live fra stævnet ville have set at jeg så skidt ud. Jeg stoppede op før mål da jeg troede jeg var i mål. Jeg kom under en af de store oppustelige Ford ting og standsede og var klar for at være færdig.
Jeg var dog lidt harm over at de ikke havde nogle til at tage imod en og jeg gik over til publikum for at tale med nogle for første gang i over 9 timer.
Endelig gik det op for mig at der dog var nogle til at tage imod mig og give mig pizza de stod bare ved den officielle målstreg og ikke min imaginære mållinie – det var jeg dog frisk nok til at se humoren i.
At jeg endte med at have 3. hurtigste løbetid af alle var jeg rigtig glad for men det kunne nu have været lækkert at have været under 3 timer på løbet som eneste på den hårde rute.
I mål var jeg iskold. Mine hænder helt hvide og måtte en tur i teltet til den lokale læge hvis hjælpere var meget interesseret i at hører om København..er ikke sikker på jeg fik solgt byen så skide godt lige i den situation.
Konklusion.
Stævnet er godkendt og min bedste ironman til dato. Jeg ved dog at jeg er i form til at kører mellem 5-10 min hurtigere på en perfekt dag..også selvom jeg skal sidde alene hele vejen.
Derfor overvejer jeg om jeg skal kører Ironman Florida og hvor man, hvis vinden står rigtig, kan få en hurtig ironman hvor jeg kan kører mere taktisk og sætte mig op til at udnytte min løbeform endnu mere.
Jeg siger tak for al hjælpen til;
Jeg vil gerne sige tak til de som har hjulpet mig frem til stævnet.
Først og fremmest en kæmpe tak til Coach Ole som har fået mig tilbage på sporet og givet mig lysten og glæden ved tri tilbage.
Yakkay for deres støtte til mit projekt. Det ville være svært at få det hele til at hænge økonomisk sammen uden at andre ser værdi i mit ironman projekt.
Jonas fra Endurancesport har igen været en større hjælp en man kan forvente af nogle.
Herudover har jeg en masse samarbejdspartnere som jeg er lykkelig for. Især har Energysport hjulpet meget med et nyt sæt hjul. Jeg kører nu på Zipp 808 til dæk og slange. Grunden til jeg er gået fra lukket ringe vil jeg beskrive senere på siden.
Endelig tusinde tak for alle de søde beskeder jeg har fået og tak til jer som følger med på denne side. Det er super fedt at der er så mange der læser med på min side.
Så om det er af interesse eller af kedsomhed på jobbet så tak fordi i følger med 
Nu har den stået på lidt afslapning men tror ikke IM Wisco bliver sidste stævne i år..jeg er på sporet af endnu bedre resultater og jeg har ikke tænkte mig at ligge på den lade side.
3 Svar to “Ironman Wisconsin race report”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.
september 21st, 2009 på 8:19 pm
Fed rapport – og lækkert at læse, at du (for en gangs skyld) i overordnede træk er tilfreds med både din performance og resultatet på bundlinien.
Uden at kende din postironman fitness, synes jeg, at det lyder til at være en super idé at skyde på Florida – så får du chancen for at måle dig rimeligt direkte mod dit 2007 level, samtidig med, at du får en reel mulighed for at slette PB fra de glade dage i Roth, hvilket ikke har været nemt i IM LP og IM WISC…det var jo snublende tæt på sidste gang
Du skriver, at du har løftet cykelniveauet siden da, men selv med bare en tangering af cykelniveauet fra Florida 2007, så er der vel også lagt i ovnen til både en superplacering og et potentielt Hawaiislot, hvis du får sat det afsluttende marathon sammen, som du ved, at du kan
…og tag bare Madsen med derover, han må i den grad være opsat på hævn?!
september 22nd, 2009 på 6:27 pm
Hi Jesper
Jamen jeg er tilfreds.
Og ja bestemt burde Florida ligge rigtig godt til mig hvis jeg kan komme med en gruppe længere fremme oppe fra svømningen..
Mit cykelniveau er noget bedre end da jeg kørte 4.40 og løbet i Wisconsin var 3.bedste den dag..og også klar mit bedste afsluttende løb selvom jeg tidligere har været sub 3 timer..men det var en hård rute..og en cykling der trak lidt flere tænder en Roth og Florida.
Pt. ligner det endnu en tur over atlanten men jeg har valgt at se tiden an og lade kroppen bestemme hvad der skal ske
september 22nd, 2009 på 8:20 pm
Ja, endelig et lidt mere nørdet indlæg på din side:-) Det er fedt at læse.
Du skal da komme over i svømmehallen på Blågård om onsdagen kl. 1335. Der træner jeg efter endt sv- undervisning. Så kan vi lave lidt race-træning, så du kan være med i Florida, når de rykker.