IronmanUSA 2008 træning uge 4 og personlige grænser.
Da jeg i sidste uge skrev om hvordan uge 3 havde forløbet, var jeg noget spændt på at se hvordan uge 4 skulle forløbe. Jeg var meget træt sidste søndag. Mandag gik endnu en træningsuge igang og det blev en af de gode af slagsen.
Trætheden jeg havde mærket var reel nok, men lidt ekstra søvn hist og pist fik mig på toppen igen. Den jævne formstigning jeg har haft i de tre dicipliner fortsatte. Selvom der er lang tid til IronmanUSA, så har jeg en rigtig rigtig god fornemmelse omkring min træning. Det er som om min krop reagerer bedre end tidligere på træningen. Jeg er lidt i tvivl om hvad grunden til det er – eller det vil sige, at det er jeg ikke, men vil blot vente med at spille for klog indtil jeg til sommer ser hvad det kan blive til. Jeg nyder at der hver uge er en lille fremgang, og forsøger at tage tingene et træningspas af gangen.
Ang. træningspas har jeg tidligere nævnt at min træning består af 16 ugentlige pas. De er fordelt på 4 gange svøm, 4 gange cykling, 6 gange løb og 2 gange i styrkecenteret. Samtidig træner jeg alle ugens 7 dage. Dette fungerer rigtig godt for mig, men det kræver også at ingen af dagene er så hårde at jeg ikke føler at jeg kan få udbytte af træningen den følgende dag.
Jeg arbejder i øjblikket på at forklarer mere i detaljer hvad grundprincipperne i min træning går ud på. Jeg synes efterhånden jeg er kommet frem til et ret nuanceret træningsregime, og det bliver spændende at se til sommer og det kan inspirere andre eller om jeg bare skal ligge det ud til skræk og advarsel om hvordan man ikke skal gribe tingene an.
Træningsmæssigt var der ingen nedture eller træningspas jeg ville ønske jeg kunne gøre om. Dog ville jeg ønske at Fælledbadet ville skrue lidt ekstra op for varmen når de har haft lukket i 10 dage. Tirsdag svømmede jeg 3000m i 20 grader koldt vand..NOT FUNNY, og jeg var glad for der ikke var for mange piger tilstede da jeg kravlede op af suppen – imodsætning til normalt, hvor Fælledbadet vrimler med topmodeller eller sådan noget…øhh.
Lørdag havde jeg mit lange svømmepas. Det var en stor optur. Jeg har forbedret min svømning i år, og er meget optimistisk omkring hvordan jeg kommer op af vandet til diverse stævner til sommer. I florida var jeg 4 minutter oppe efter den hurtigest, Chris Hauth, som har deltaget to gange ved ol som svømmer. Kan jeg komme op 2 1/2 – 3 minutter op efter de absolut hurtigest i år vil jeg mene jeg har gode kort på hånden. Vi får at se hvordan det kommer til at gå.
Søndag havde jeg en længere 5 timers cykeltur, som gik udemærket. Jeg fik brudt en personlig grænse, da jeg aldrig tidligere har kørt ned af bakke med 250 watt, på lille klinge, i aero position og kørt 15 km/t. Fy i helvede det blæste.
Da jeg kom hjem og tændte jeg for tv3 og Paradise Hotel. Her havde en pige, som 2 minutter tidligere havde smidt alt sit tøj (ja alt) for åben skærm, fået overtrådt nogle personlige grænser. Men det var ikke det at smide tøjet, men istedet en fyr der ikke sagde tak til hende fordi hun havde smidt tøjet, der fik hendes følelser i spil.
Mens jeg, stadig fuldstændig omtåget af vinden, lå på min sofa med min kaffe og nogle kakao toppe fra Netto, og filosoferede over hvor individuelle personlige grænse jo egentlig er, blev jeg rigtig godt tilfreds med hvordan ugen rent træningsmæssigt forløb. Et par timer tidligere havde jeg siddet på cyklen i modvinden og bandet og svovlet over hvor hårdt jeg synes det var. Dullen fra Paradise Hotel fik mig til at glæde mig over, at jeg ikke behøver at komme i et reality show for at finde mine grænser, men at jeg istedet kan gøre det i fred og ro gennem systematisk og hård fysisk afstraffelse (træning). Selvom en tur i et reality show kan lyde fristende, og sikkert på mange måder ville være sundt for mig, så ville jeg alligevel vælge d. 20 juli, hvor IronmanUSA skal køres, til at være stedet hvor jeg skal bryde en stor personlig grænse for mig, hvis altså jeg havde mulighed for at vælge. Samtidig er jeg sikker på deltagerne i Paradise Hotel heller ikke ville bytte. På den måde er livet jo ret fantastisk, og sådanne små ting må man glæde sig over, selv når det blæser og man godt snart kunne tænke sig at kører en tur i mindre tøj, ikke helt nøgen, men bare med shorts.
2 Svar to “IronmanUSA 2008 træning uge 4 og personlige grænser.”
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.
marts 31st, 2008 på 7:22 pm
hei Aleksandar.
Nu hvor du beretter så fint om din ugentlig træning vil jeg spørge dig og høre din mening om en form for træning som jeg netop idag har gennemført.
Jeg vil kalde det et doppel kombi eller kryds pas, dvs bike-run-bike-run.
Er det en form for træning som efter din mening giver triatleter noget eller er det måske mere velegnet for duatleter? har du måske selv sådan et pas på din træningsplan?
Det er første gang jeg idag afprøvede det og jeg må sige at det er altså pænt krævende, specielt anden omgang med bike og run..:-) så fysisk hård er det i hvert fald.
hilsen fra Ferry
marts 31st, 2008 på 8:35 pm
Hej Ferry,
Træningspasset du nævner er noget jeg selv har prøvet. Jeg synes det er et vildt fedt pas, men også meget krævende.
Jeg ser ikke et sådant træningspas som særlig specifikt for at kører lang tri. Istedet synes jeg det er en rigtig god måde at lave højintensitets træning på.
Selv bruger jeg mindre stævner, som duathlon i Blovstrød eller Køge, når jeg synes jeg har brug for denne type træningspas. Jeg synes det er relevant for triathleter, men ikke hver uge. Det er utroligt krævende måde at træne på og restitutionstiden for mig har været ret lang når jeg har lavet det.
Dog er det super motiverende nogle gange at prøve noget nyt. Selv ville jeg ikke lave træningspasset mere end en gang eller to om måneden.
Håber det giver mening.
Vh Aleksandar