Jeg, mig selv og Bobby McGee

juli 30. 2008 af Aleksandar

Jeg er i jylland for at besøge familie og for at se cykelløb.

Jeg er så heldig, altså alt afhængig af hvordan man anskuer det, at have vokset op i Hadsten mellem Århus og Randers.

Hver år holdes der cykelløb her. Et såkaldt gadeløbe hvor flere af de beste internationale cykelryttere og de bedste danske ryttere stiller til start.

Dog var det ikke så meget cykelløbet som gjorde det store indtryk på mig, men istedet fornøjelsen ved at være tilbage i jylland, tilbage til jeg, mig selv og Bobby McGee.

Jeg har efterhånden ikke boet i Hadsten i 10 år. Alligevel har jeg af en eller anden årsag altid følt at jeg kommer hjem når jeg kommer tilbage til Hadsten

Byen har som de fleste andre jyske stationsbyer, og byer i det hele taget, gennemgået en udvikling.

Udvikling eller ej, så kan jeg stadig gå en kort tur i Hadsten og møde mennesker som har præget min teenage år, og selvom mine teenage år var en smule rodet og forvirret – det er sagt på godt jydsk, er det alligevel rigtig hyggeligt.

Nå men jeg var jo i Hadsten for at se cykelløb. Cykelløbet efterfølges altid af en stor fest og der bliver spillet den obligatoriske dårlige musik som er et levn udviklingen endnu ikke har fået rettet op på.

Under stævnet mødte jeg en anden triathlet med nogle meget markante og kontroversielle holdninger.

Det var såmen ganske spændende/ underholdende at tale med ham og jeg har fået inspiration og stof nok til en 8-10 indlæg her på mine side. Det vil dog være spild af tid, men et af enmerne -  “drafting i non-draft stævner” vil blive vendt i løbet af de næste dage, og jeg håber i alle vil deltage i debatten.

Min mor bor midt i Hadsten så mens jeg lå i min seng og kiggede søvnløst op i loftet, og tænkte på om triathleten jeg mødte eller jeg havde ret, fik tonerne af en lokal spillemand og hans helt unikke fortolkning af “Me and Bobby McGee” mig igen til at nyde midt ophold i jylland.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.