
KMD Challenge Copenhagen har i år skabet et hold af ambassadører som blandt andet støtter Who Is Number One.
En af dem er Karsten Arendt.
Hvad har fået dig til at deltage i KMD Challenge Copenhagen?
Jeg deltager næste i mit 3. KMD Challenge Copenhagen. Glæden og forventningen er ikke blevet mindre – tværtimod.
Døren til denne ekstreme sportsgren blev faktisk åbnet for mig af Kim Greisen, som en mørk mandag morgen i et dunkelt spinninglokale fortalte, at Fitness.dk havde et nyt projekt under opsejling, og af en eller uforklarlig grund vakte det min interesse, nemlig FitnessDK Triathlon.
I mine yngre dag dyrkede jeg meget udendørs sport idet jeg boede en lang årrække i udlandet, så svømning og løb var ikke ubekendte faktorer.
Efter min hjemkomst dalede interessen for sport og motion, hvilket resulterede i , at jeg rundede de 50 med en kampvægt på plus 100 kg, som betød en sprængt achillessene under en badmintonkamp.
Det var faktisk vendepunktet, hvor jeg bestemte mig for at nu skulle der ske en ændring i livsstilen.
Da jeg så hørte om KMD Challenge Copenhagen, så tænkte jeg , at nu skulle det sgu være slut med livet i overhalingsbanen, så jeg meldte mig straks ind, da chancen bød sig i november 2009.
Det er den bedste beslutning jeg har taget for mig selv. Og det har lige siden været en stor oplevelse, hvor fysikken og psyken til tider er blevet udfordret til det yderste; men beslutsomhed, stædighed og vilje, som for mig er nøgleord i triathlon sammenhæng, gør at jeg hele tiden kan se en udvikling i de 3 discipliner.
Der bliver flyttet grænser så det basker, og i maj måned gennemførte jeg Lanzarote Ironman; som også var en fantastisk oplevelse og udfordring.
Hvis du skulle prøve at nævne den ting du er mest glad for ved at have valgt at stille dig selv Challenge udfordringen, hvilken vil det så være?
Det er svært kun at nævne en ting; men en af de største sidegevinster, som jeg har fået, udoveret bedre helbred, en sundere psyke, samt et lille boost til selvværdet, så er det de bekendt og venskaber, som er blevet knyttet.
Det første år var vi en flok, hvor de fleste startede fra zero, så vi knyttede os meget til hinanden og hjalp hinanden i tykt og tyndt med træningen. Jeg havde lige rundet de 52 da jeg startede, og det var fantastisk at blive accepteret af de unge fra day one.
Disse bekendt/venskaber har bare holdt og der kommer nye til hele tiden. Jeg har sjældent oplevet en sport, hvor alle hjælper og støtter hinanden så meget, og vi glæder os altid over vennernes præstationer.
I min optik har janteloven trange kår i triathlonsporten.
Har du taget Who Is Number One Score?
Ja. Jeg scorede 8 ud af 9.
Hvad er det bedste råd du ville give andre som går og overvejer at stille sig selv den udfordring det er at deltage i KMD Challenge Copenhagen?
Mit bedste råd fra mig er , at hvis du vil og har lyst , så spring ud i det. Lad være med at tro , at du ikke kan. Jeg kender flere som ikke kunne svømme 10 meter for 1 år siden, og idag svømmer de 3.8 km med stort overskud.. Alder eller nuværende grundform skal ikke være undskyldningen, hvis du har viljen , motivationen og vil bruge den nødvendige tid, så sæt dig realistiske delmål hele tiden,
og når de så er nået, så sæt nogle nye og lige pludselig står der MÅL på tavlen.
Mit delmål er at gennemføre 10 Ironman inden jeg fylder 60, og så nupper jeg måske 10 mere.
Overliggeren skal bare hæves lidt hele tiden. Og mit valgsprog er derfor :
”Vinderen har en plan, taberen en undskylding” -Gunde Swan.




