Kom godt igennem årets julefrokoster

november 25. 2009 af Aleksandar

I går sad jeg og reflekterede over endnu et mislykket glass glögg i Københavns indre by..ja nu er det minsandten snart jul igen.

Det betyder jo også det er tid til de årlige vandringer til firmaets bar, til kopimaskinen, tilbage på dansegulvet for at vise sine Grand Master Flash moves som ikke er blevet finpudset siden dengang i ‘87 i Randers Storcenter og endelig til mønttelefonen for at ringe hjem og sige at det faktisk er lidt en kedelig fest men nok alligevel trækker ud.

Med andre ord er det højsæson for de fleste og som den tidligere ukronede konge i at fucke mit liv hårdt op til en julefrokost synes jeg det er på sin plads at jeg giver nogle dyrt købte erfaringer videre.

For det første er der altid et hav af muligheder for at ryge i hegnet og derfor er det  en rigtig god ide at kigge på hvilke af dem man vil have det sjovest til – Klubben for Nord Europas største modeljernbane i Hadsten er helt sikkert top hygge men kan muligvis vælges fra hvis man alligevel ikke ved et klap om modeljernbaner eller ej heller synes Hadsten er så spændende.

Herefter er det vigtigst at man på forhånd har aftalt med sig selv i hvilken retning aften skal tage. Bare så man ikke vågner 3 dage senere og ærger sig rigtig meget over at man måtte bukke under for gruppepres. Det er lidt ligesom alle andre sociale arrangementer..eks. en jobsamtale.

Her er det altid godt at se på hvad man skal dagene efter en julefrokost..og det er ikke kun dagen efter men måske helt op til 3-4 dage efter før du er tilbage på samme produktivitetsniveau. På den måde kan arbejdsopgaver planlægges sådan at der er tid til kun at køre på halv blus.
Her kan man lige så godt være ærlig og erkende at man jo nok komme til at bruge første arbejdsdag på Facebook hvor der skal slettes billeder de andre synes skulle vises til alle:).

Jeg synes personligt julefrokoster etc. er top underholdning..især efter jeg fik mit running man dansemove til at sidde i skabet her for nogle uger siden.

Derfor synes sørger jeg også for at nyde de fester jeg går til på den måde jeg gerne vil, og det eneste det kræver er lidt hjernegymnastik så man ikke bare tropper op unden at vide hvordan aften nogenlunde skal ende, for det er nemlig de fester hvor man gør det at man ender i Råleje, har fået  polititilhold på hende nede fra regnskab, sit total yndlings  jardex sæt fuldstændig splitttet ad og en seddel på køleskabet når man endelig kommer hjem.

Det er jo ikke lige meningen når man går ud for at have det sjovt og hvis man ikke planlægger lidt kan selv den bedste står foran sit  sing star anlæg i sin Anthony Kiedis imitation ” I don’t ever wanna feel like the way I did that day”.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.