MANO A MANO

LANGSOMME BEVÆGELSER GIVER KONTROL, KONTROL GIVER MULIGHED FOR FART

21 juni 2012 af

At løbe ved lav intensitet kan synes som spild af tid!

Man sveder næsten ikke, man bliver ikke forpustet..ja træningen er ligefrem behagelig – kan det overhovedet nytte noget?

JA!

Det at træne i roligt tempo giver mange fordele.

En af de rigtig gode ting ved at bevæge sig langsomt er at det giver en øget kontrol over den bevægelse du ønker at gennemføre.
Langsomme bevægelser udført korrekt kræver en god motorik – det kræver du er i kontrol med den bevægelse du ønsker at lave.

Typisk er fokus på hvor hurtigt/kraftfuldt du kan lave noget, men der er dog tilfælde hvor man fremhæver kontrol før kræft.

Karate kata er et eksempel på det – det er mere krævende at lave et round house kick i slow motion end som hurtig bevægelse. Dog kræver det perfekte spark at du er i kontrol bevægelsen. Den kontrol fremvises i kata.

I skolen ved de fleste at man først lærer at lave nogle hurtige streger på et stykke papir – det er først når man har udviklet sin finmotorik at man kan begynde at skrive bogstaver.

Det kan også være enormt yndefuldt at iagttage en dygtig svømmer varme op. Enormt langsomme bevægelser i kontrol giver stadig fremdrift. De er i bevægelse og ved præcis hvordan de roligt kan bevæge sig gennem vandet – en begynder er ved at drukne når de forsøger sig med de langsomme bevægelser.

På samme måde er der fordele i at have roligt løb i sin træning.

3 fokuspunkter når du løber ved lav intensitet.

  • Lær at løbe afslappet. Søg at slappe så meget af som muligt uden du går på kompromis med den bevægelse du ønsker at lave. Eksempelvis; sørg for at slappe af i hænder, skuldre og andre steder man kan have tendens til ubevidst at spænde når man løber.
  • Fokuser på de bevægelser der giver fremdrift. Lær at mærke præcis hvor i bevægelsen du skaber fremdrift og hvordan det føles.
  • Forstå at rolig træning en dag giver mulighed for hårdere træning en anden dag. Træn ikke let fordi du kommer i bedre form af lettere træning men fordi det tillader dig at træne hårdere.

Happy training!