Legends inspire legends inspire legends

I dag var en stor dag i mit Fusions tøj.

Jeg var ude på en træningstur med ingen ringere end manden, myten, mennesket - Conrad Stoltz.

Istedet for at være almindelig casual omkring min træning var jeg mentalt sendt tilbage til når jeg stod i kø til kålormenen ved  årets byfest i Hadsten – Lilleåmarkedet.

Jeg har ikke før trænet med Conrad og var forberedt på alt.

Over telefonen var planen;

“Achh Aleks, we must do an easy ride“.

Easy! Hmm, hvad betyder det når det kommer fra en mand der i træning laver intervaller a 15 min lige omkring 400 watt.

På vej ud af Stellenbosch følte jeg at jeg hang på for mit kære livs skyld. Vi kørte vildt hurtigt indtil Conrad kom i tanke om at det jo skulle være en rolig tur.

Mens vi cyklede fik Conrad via sin mobil ordnet mange ting – han er ved at sætte et hus i stand, så der skulle tages beslutninger omkring cement etc.

En af hans ansatte var blevet anholdt for at have kørt på en af hans cykler så det skulle også lige klares med politiet og sådan fortsatte det…samtidig med at Conrad fik trænet hvad han skulle.

Det var åbenbart et almindeligt træningspas i forhold til hvor ofte telefonen ringede – og husk på at vi taler om en der har været verdensmester flere gange end jeg kan tælle ( okay ikke helt men mange gange) så man kan jo ikke rigtig sige at det ødelægger hans træning.

Siden jeg begyndte på triathlon var jeg altid facineret af Conrad og at have lært ham at kende er meget inpirerende.

Conrad har en særlig evne til at være nærværende i de samtaler man har med ham selvom telefonen ringer og der er en million (okay igen en overdrivelse) mennesker skal have fat i ham.

Ude på landevejen så vi i modsatte side af vejen en ældre mand tæt på 70 kom kørende.

“That is the legend around here” sagde Conrad.

“What” tænkte jeg, og undrede mig over om Conrad Stoltz også havde nogle forbilleder og i givet fald hvad de ville være for nogle størrelser.

På vej tilbage kom Hennie Wiele Wentzel igen i modsatte side af vejen. Nonchalangt drejede han over den meget trafikerede vej og ville indhente os.

Bag os sad en gut i begyndelsen af 50′erne som tydeligvis også cykede rigtig meget.

“Make him work for it” – lød det bag Conrad og jeg.

“Jeess de er ikke så søde ved hinanden de ældre gutter” tænkte jeg, men før jeg havde tænkt færdig var Hennie the legend på vores hjul og Conrad lyst endnu mere op af begjestring end normalt og talte med sit idol.

Pludselig kom jeg i tvivl om Conrad også havde været til Lilleå marked for hans udtrålede samme begejstring som de andre i køen til Kålormen.

Mens de tale på et sporg jeg ikke forstår, tænkte jeg hvor interessant det er at legender inspirerer legender som inspirerer legender og det fortsætter og fortsætter.

Gad vide hvem Hennie så op til da han var ung og før han vandt samtlige cykelløb i Sydafrika og før han blev verdensmester i Duathlon?

Det endte med at blive en tur jeg ikke vil glemme med det samme.

Ud over at reflekterer over legender fik jeg kørt off road på min triathlon cykel – det er kun folk som Conrad der kan få dig til at se det som en god ide.

Vi kørte nogle steder jeg ikke har kørt før og fik talt om alt fra apartheit, Berlin murens fald og neonfarvede badebukser – mindre kan ikke gøre det når man kører med en legende.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.