Når isfugle yngler og lysene slukkes i parken

august 27. 2009 af Aleksandar

Løvernes nederlag i går på Cypern gjorde ikke bare ondt, det gjorde rigtig ondt.

Jeg holder af FCK og havde glædet mig til at se dem tvære snotten rundt i masken på det cypriotiske badehold, men sådan skulle de ikke gå og jeg måtte i meget oprevet tilstand forsøge at få noget søvn for livet og træningen går videre.

Jeg er pt. det man i store dele af Herning Nord kalder pænt underdrejet..det betyder på københavnsk at jeg har knækket træningen rigtig godt og nu er træt.

I dag havde jeg en lang løbetur før 2 rolige dage skal gøre mig ok frisk til jeg skal kører et træningsstævne i Silkeborg.

Desværre havde FCK exit gjort mig rundforvirret og i stedet for at løbe en lang tur endte jeg med at løbe en alt for lang tur.

Jeg var i Hadsten og besøge min mor og er åbenbart ikke så skide godt kendt der mere.

Det er jo efterhånden også nogle år siden jeg blev erklæret uegenet til at have ansvaret for en avis rute i Hadsten – men begrundelsen at jeg ikke var opgaven voksen…hvilket nok stadig ville være svaret jeg ville få om jeg skulle få lyst at ansøge stillingen igen.

Til gengæld kom  jeg i forvirringen til Voer Mølle hvor isfugle holder til.

Det er et dejligt sted og skuffelsen over de lys der nu aldrig bliver tændt i parken og jobbet jeg aldrig fik kom på afstand og blev i stedet vekslet til et par meget ømme ben og en meget træt og sulten A.Sørensen-Markovic for morgenturen uden morgenmad og penge til slik på vejen blev alt alt for lang.

Da jeg kom hjem var der dømt middagslur for der var slukket – næsten så slukket om i går på Cypern men lysene skal nok blive tændt igen.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.