Ole Stougaard er min træner

16 august 2008 af

olestougaard.jpg

For lidt tid siden begyndte jeg at lede efter en ny træner. Ikke fordi jeg var utilfreds med den træner jeg har brugt i det sidste år. Men fordi jeg kunne mærke at der var nogle ting i vores i vores samarbejde som manglede og som jeg havde brug for.

Efter stævnet i Lake Placid gik jeg i tænkeboks. Havde jeg nu også brug for en ny træner eller hvad? 

Jeg brugte rigtig lang tid på at analysere min træning og læse træningsdagbøger igennem. Jeg brugte tid på at definere præcist hvad jeg føler jeg har brug for. 

Det var en proces som tog mig rigtig lang tid. 

“Men hvorfor træner du ikke bare dig selv. Du ved jo rigtig meget om træning og ved præcist hvordan det skal sættes samme?” 
Det spørgsmål fik jeg stillet flere gange i processen, og i princippet kunne jeg da også træne mig selv, men fordi jeg havde fundet ud af at det er vigtigt for mig at have en der kan være objektiv, ville det ikke være en holdbar løsning.

Iøvrigt anbefaler jeg altid alle at have en træner, da men

Triathlon og min træning er meget følelsesmæssigt. Jeg lægger alt min sjæl og energi i mine forberedelser og det gør at jeg kan være enormt dårlig til at træffe beslutninger for mig selv. Derfor har jeg konkluderet at en tæt sparringspartner er essentiel for at jeg når mine mål.

Hvorfor Ole Stougaard?

Guderne skal vide at der findes mange dygtige triathlon trænere. At finde en var ikke svært, men at vælge være noget af en udfordring.

Jeg havde overvejelser om jeg igen skulle have en træner fra det store udland, eller om jeg skulle have en dansk træner.

Jeg var meget tæt på at vælge Bojan Maric som jeg fik anbefalet fra en der kender mine behov. Dog kom jeg til konklusionen; hvorfor lede efter en træner i udlandet når vi i Danmark år efter år kan levere flotte internationale. Vi må jo have nogle trænere der gør et eller andet rigtig.

Da jeg ved at de danske trænere jeg undersøgte alle havde erfraing, resultater og viden til at få mig i den retning jeg gerne ville.

Derfor skulle vaget tages baseret på hvem jeg mente ville matche min personlighed bedst. Her var det en der skulle kunne kompensere for nogle af mine egne mangler, så vi sammen ville være det stærkeste team muligt.

Til sidst var der ingen tvivl for mig om at Ole Stougaard er den idelle træner for mig.

Jeg glæder mig utroligt til vores samarbejde og allerede d. 23 november til Ironman Arizona vil vi få første mulighed for at evaluere vores samarbejde.

Her er det lige vigtigt for mig at indskyde at jeg ikke mener at man kan evaluere på et athlet-træner forhold efter kun 3-4 måneder, men man kan tilpasse udvikle så man efter en lang periode opnår reslultaterne.

Jeg glæder mig og det kan du se på billedet at Ole også gør. Billedet er taget lige efter jeg ringede og fortalte at jeg vil have ham som min træner ;)