OUT OF BUBBLEGUM SHOOTOUT D. 11 FEBRUAR 2012
I dag var der Shootout for nogle af de som træner under Out Of Bubblegum.
Dagens tekst var klar – 5 km test med fokus på løbeteknik.
Vi har over en periode arbejdet med løbeteknik og nu begynder vi at skulle se hvordan tingene fungerer når er presset. Det er ikke nok at kunne løbe flot et par 100 metre på en parkeringsplads – medmindre det er sådan et stævne man træner til.
Ild i Sydhavnen.
Da jeg vågenede troede jeg at jeg ville være alene på pinden – hvem kunne dog finde på at bruge en lørdag i den iskolde københavnske sydhavn til at trykteste lunger og bentøj i 5 km?
Jeg skulle dog tage fejl – næsten alle der var tilmeldte var troppet op.
Det blev til flere personlige rekorder, og der var enda en der løb i shorts. Meget inspirerende at få lov at være en del af noget der betyder så meget for andre, at de sætter ild til Sydhavnen.
Tak for en inspirende indsats!


