RACE REPORT CHALLENGE COPENHAGEN 2011

15 august 2011 af

Københavns gader var i går fyldt med blod, sved og tåre – mest det glade af slagsen.
KMD Challenge Copenhagen leverede i den grad varen for det skuespil det er når 2000 menneskers drømme slippes løst og får lov at dikterer gadens orden – en storslået dag.

Jeg havde set frem til stævnet længe og følte mig klar til at levere en rigtig god indsats – indsatsen blev tilfredsstillende men resultatet måske ikke helt hvad jeg havde drømt om.

Dagen begyndte rigtig godt da jeg var med favoritterne ude af vandet og fangede hurtigt Jimmy Johnsen og Tim Berkel. På det tidspunkt havde jeg det som en million og en pose chips :)

Efter 2 timer på cyklen blev det klart for mig at jeg ikke havde det som jeg ville havde det på optimal dag. Langsomt lukkede min krop ned – noget var ikke helt som det skulle være. Det skal næves jeg i sidste uge havde et par dage med feber da jeg havde betændelse i en visdomstand som jeg er sikker på er en del af forklaringen – men havde besluttet at køre stævnet som hvis jeg var 100 fit for fight.

Jeg valgte at slippe gruppen hvor det skal bemærkes at dommerne gjorde en god indsats og det var meget fair – dejligt at de i år var til stede og lod stævnet finde sin rigtige vinder. Det resulterede dog i mit første tidsstraf nogensinde men den var på sin plads -selvom jeg altid vil sige at brostenstykket i Lyngby hvor jeg fik straffen måske er et lidt svært sted at overskue afstand når man har nok at gøre med at holde dunke og sig selv på cyklen. Jeg er i tidernes løb blevet snydt for mange placeringer grundet en for slap linie fra dommere så dejligt at de havde lagt en så god og fair linie i år.

42 km er langt at løbe og det er rigtig langt når man indser efter 1 km at det bliver en lang og smertefuld dag men sådan må det så være. Ironisk da løbet normalt er min absolut stærkeste side og jeg følte mig rigtig godt løbende i træningen. Trods dårlige ben tog jeg chancen og lagde ud som jeg var normalt løbende..måske ikke klogt men ville ikke komme i mål uden at vide at jeg havde givet alt hvad der var at give.
Alle der deltog led undervejs så det er vel næsten overflødigt at skrive at jeg havde ondt..ondt i mine ben, ondt i min krop, ondt af steder jeg ikke vidste jeg havde (mine overarme gjorde bla. meget ondt) og et par gange ondt af mig selv.

Jeg har tænkt mig at Challenge Copenhagen er min sidste ironman i et stykke tid – nye og lidt anderledes sportslige udfordringer venter og der var intet jeg hellere ville end at slutte af med et top resultat – sådan skulle det ikke være og det er der sikkert også mening med.

Tak for al support i går. Det er meget rørende og inspirende med så meget opbakning. Tak for at bruge en søndag på mig og de andre deltagere – det var en smuk dag og selvom mit resultat ikke var hvad jeg drømte vil jeg mindes dette års Challenge med et stort smil og sikkert et par jag i benene :)