Rasmus Henning dansk mester på 10 km løb.
Rasmus Henning vandt i dag det danske mesterskab på 10 km løb i Århus. Stort tillykke Rasmus.
Rasmus er en fantastisk athlet, og at han vinder kommer som sådan ikke bag på mig, jeg mener han vandt også titlen i 2006. Vil det så sige Rasmus er danmarks bedste løber?
“Me think no”. Der er slet ingen tvivl om at Rasmus er en fabelagtig athlet. Det er indlysende og ikke noget man behøver at bruge tid på at spekulere over, det er bare en faktum.
Jeg husker at man (læs triathleter) mente at de danske løbere var dårlige fordi Rasmus kunne vinde dm 10 k i 2006. Jeg er sikker på mange igen i år vil kunne komme på samme konklusion, men vent lige lidt, for er Rasmus danmarks bedste på 10 km.
Uden at have det største indsigt i den danske løbeverden, synes jeg at have set nogle friske unge mænd træne ovre ved Østerbro stadion, som ligner nogle der løber meget hurtigt.
Dennis Jensen, Steen Walter og Christian Olsen er nogle af de løbere, jeg ved der har løbet under 30 minutter på 10 km. Dennis Jensen og Christian Olsen har løbet omkring 28 minutter og Steen Walters tider på cross løb er ikke for børn. Ingen af disse var til start ved weekendens Dm i Århus.
Det er meget muligt at der er andre hurtige løbere jeg ikke nævner her. Det er ikke min hensigt at overse nogle, men mere at slå et slag for de dygtige danske løbere der findes.
Jeg er fuld af beundring over at Rasmus igen kan vinde et dansk dm på 10 km, men jeg synes ikke det ville være rimeligt at bruge hans flotte resultat til at nedgøre de danske løbere. Istedet glæder jeg mig over at vi i dansk triahtlon har en triathlet som har verdensklasse.
I damernes løb kom min klubkammerat Joan Blafoss ind som en meget flot nr. 2. Joan har det sidste lange stykke tid udviklet sig rigtig flot, og jeg tror hun går en god sæson i møde.
Måske er det nogle hemmelige træningsmetoder der gør Rasmus er så hurtig? Det må jeg vist undersøge!
Skriv et svar
Du skal være logget ind at skrive en kommentar.


