SÅDAN SKABER DU FORANDRING I DINE VANER – 3 SPØRGSMÅL DU BØR STILLE DIG SELV!

februar 24. 2012 af

Det er fredag og weekenden og alle dens fristelser står for døren.

Fristelserne lurer overalt i byen og hvordan sikre du dig at du har balance mellem:

Intention – handling- vane.

Forandring kan skabes gennem 3 spørgsmål:

  • Hvad vil jeg gerne?

Først skal du finde ud af hvad du gerne vil. Banalt – ja. Enkelt – ja. Let at finde ud af – ikke nødvendigvis. Brug tid på at finde det rigtige svar.

  • Gør jeg hvad jeg vil?

Hvad end spørgsmål et har givet dig af retning skal du huske at finde ud af om du også gør hvad du har sagt du vil!

Talk is cheap, action speaks louder than words og hvad du ellers kan komme på af semigode citater kan bruges her.
Ærlighed er et godt karaktertræk her – og hvis du ikke gør hvad du gerne vil, så skal du stille dig se selv første spørgsmål igen – evt. med et “Er det nu også…” foran spørgsmål.

  • Hvad gør jeg rigtigt/forkert?

I sidste spørgsmål ligger muligheden for læring. Forstå hvad dine handlinger har skabt af resultater. Denne viden er vigtig før du kører modellen igennem igen.
Her kan vi bruge et fuldgodt citat: “Der er intet mere sikkert tegn på sindssyge, end et menneske der gentager samme handling igen og igen, men forventer et anderledes resultat” – (frit efter) Albert Einstein.

Skulle dine handlinger ikke være i overensstemmelse med dine intentioner, så vær ikke så hård ved dig selv, men hav modet til at forsøge engang til – og forstå dine handlingers konsekvenser.

God weekend!