Tak Vlade Divac
November 11th, 2009 af Aleksandar
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive om nogle af de mange tanker jeg gjorde mig mens jeg var i Beograd. Jeg lærte meget af at bruge en eftermiddag på de forskellige sportsfaciliteter i Beograd om vores comfort zone og hvad det rent faktisk vil sige at komme ud af den.
Men i flyet fra Beograd sad jeg stort set ved siden af et af mine helt store forbilleder i sport – Mr. Vlade Divac.
Vlade spillede i NBA i rigtig rigtig mange år og var en af de mest respekterede spillere i en af verdens hårdeste ligaer – ikke dårligt for en mand fra en lille by lidt væk fra Beograd.
At gå rundt i gymnastiksalene på Partizans anlæg fik mig til at beundre spillere som Vlade endnu mere.
De kommer fra absolut dårlige faciliteter men de har selvfølgelig haft noget der gør at de lykkes på så højt et niveau som mange af spillerne fra de gamle gymnastiksale gjorde.
Ud over at være en fabelagtig sportsmand var Vlade aktiv i velgørenhed..og på et niveau der stikker meget dybere end at bare at lave en reklame for noget man i bund og grund ikke aner hvad er.
Efter at have set ham brugte jeg et par timer på at sidde og genopleve Vlades bedste øjeblikke. Særligt årene i Sacramento Kings med Peja Stojakovic vil for mig være de magiske år som jeg aldrig bliver træt af at se.
Det år skulle de have været mestre men takket være en skandale i NBA hvor det blev tydligt at nogle af kampene var aftalte tabte de til L.A. Lakers. Det ændre dog ikke på at de det år vandt mesterskabet i min hall of fame.
I marts i år fik Vlade sit nummer “retired” hvilket er den største ære en spiller i NBA kan blive tildelt og er kun meget få der får denne ære. Jeg overså det og derfor først nu en hyldest til en af de allerbedste.
Nr. 21 er kommet op med et par andre trøjer i lejligheden i Mimersgade.
