Træningsupdate – Powercranks, Odense triathlon klub og Stellenbosch

februar 10. 2009 af Aleksandar

Af mine tidligere indlæg kan det måske virke at jeg stadig ikke er i træning, men intet kunne være mere fjernt fra sandheden.

Jeg er efterhånden små 3 uger inde i den mere seriøse træning og sikke en udvikling har været. Sådan er det altid efter en pause men alligevel er det sjovt at bemærke de ændringer kroppen går igennem når den kommer ud af hi.

Efter at have taget mig tid til en fornuftig og velplanlagt off season har jeg nydt at komme igang med den mere krævende træning igen.

Det var noget at et opvågning den første uge. Jeg er begyndt at træne med nogle specielle krankarme på min cykel som hedder Powercranks. De skal, og har allerede, rettet op på nogle muskulære ubalancer jeg fornemmede begyndte at skabe problemer i mit højre baglår…det er en lang, teknisk og super kedelig historie..men det korte af det lange er at de er årnlig syg svært at køre med.

Min første tur var planlagt til en time på min hometrainer og jeg havde linet op med Jokernes nye på MP3 afspilleren og restitutions kager fra min favorit bager, Al Basha på Nørrebrogade. Efter 2 min brændte min hoftebøjer så meget at jeg måtte holde pause og de følgende 23 og et halvt minut var rent helvede før jeg måtte kaste håndklædet i ringen og kagerne i hovedet og give op.

At svømme og løbe var ej heller særlig sjovt..og tanker om hvorfor det lige er jeg bruger så meget energi og tid på træning var oppe at vende et par gange. Samtidig var det helt syret at jeg 6 uger tidligere havde været i god form og kørt ironman.

Anyway tingene ændrede sig hurtigt – som de altid gør efter en pause.

Kroppen vænner sig til træningen og finder rytmen. Jeg har bemærket at det tager mig cirka 2 uger for at fange det normale flow i træningen igen…så hvis du er ude af form så er det bare med at komme igennem de første par uger og så føles alt meget bedre.

Jeg skal på torsdag over til Ole og testes og samtidig have lidt svømme sparring af svømmetræneren i Odense triatlon klub, Kasper Gejl. Kasper har lavet rigtig flotte resultater med atleterne fra Odense og jeg glæder mig til at svømme med dem og til at lære fra Kasper.

 All in all kører det rigtig fint..og glemte jeg at sige at om 2 uger checker jeg ud og tager til Stellenbosch :)

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.