Tri på tyren, DM i sprint triathlon

juni 5. 2010 af Aleksandar

I weekenden køres et af årets klassiske stævner i Danmark.

Tri på tyren som stævnet hedder for motionister og DM i sprint triathlon for de som stiller op for en klub.

Jeg har tidligere kørt stævnet og glæder mig til weekenden.

Ruten hvor der cykles kaldes tyren og har siden 80′erne lagt asfalt til mange træningstimer for københavnske triathleter.

Jeg synes altid det er enormt inspirerende at køre på denne rundstrækning og når jeg virkelig giver den gas kan jeg ikke lade være at tænke på de gamle mestre der har trænet på ruten – og det er altid deprimerende at sammenligne tider med dem.

Men når så de depressive tanker er væk så overtages det af motivation for at gøre det endnu bedre.

De mennesker der bor på ruten har sikkert ingen ide om hvilken betydning asfalten foran deres døre betyder for typer som jeg.

Derfor er det ekstra inspirerende at skulle køre stævnet i weekenden, og i år er der tilmed stævnerekord.

Der er langt op til en fantastisk dag i Ganløse.

Jeg tager naturligvis til Ganløse for at gøre det så godt som muligt og for at konkurrere mod de andre bedste triathleter, og dem er der mange af.

I min klub KTK86 er målet at prøve at se om vi kan vinde holdkonkurrencen. Ingen af os har en chance for den samlet sejr men der er bestemt prestige i holdkonkurrencen og jeg ved at vi alle vil gøre vores bedste for det skal lykkes.

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.