Triathlon og Ironman resultater
Siden jeg begyndte at dyrke triahtlon, er det følgende resultater og oplevelser der definerer mig som triathlet.
| YEAR | RACE | POSITION | SWIM | BIKE | RUN | RESULT |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2010 | Ironman South Africa | 10th | 56:40 | 4:50:26 | 3:04:23 | 8:56:06 |
| 2009 | Ironman Wisconsin | 11th | 56:23 | 5:08:43 | 3:03:54 | 9:16:40 |
| 2009 | Ironman 70.3 Zurich | 23rd | 27:23 | 2:23:09 | 1:23:07 | 4:16:31 |
| 2009 | Ironman 70.3 Austria | 31st | 27:20 | 2:20:10 | 1:20:50 | 4:11:48 |
| 2008 | Ironman Arizona | 21st | 52:38 | 4:57:05 | 3:08:43 | 9:02:54 |
| 2008 | Ironman USA Lake Placid | 13th | 51:11 | 5:10:00 | 3:20:38 | 9:27:07 |
| 2007 | Ironman Florida | 13th | 53:29 | 4:40:49 | 3:05:56 | 8:44:40 |
| 2007 | Challenge Roth | 17th | 54:20 | 4:46:40 | 3:02:40 | 8:47:26 |
| 2006 | ITU Long Distance European Championship | 32nd | — | — | — | — |
| 2006 | Challenge Roth | 17th | 53:30 | 4:46:54 | 2:59:10 | 8:43:32 |
| 2005 | ITU Long Distance Championship, 20-25 Age group | 2nd | — | — | — | — |
| 2004 | Ironman Frankfurt | 156th | — | — | — | 9:53:00 |
2004:
Ironman Frankfurt. nr. 153 i tiden 9 timer og 53 minutter. Dette var min første ironman. 3 år tidligere var det at gennemføre en ironman en umuligt udfordring for mig. At gennemføre noget jeg ikke troede var muligt, er stadig min største oplevelse i triathlon.
2005:
Brug 1/2 Ironman. nr. 1. Dette var mit gennembruds løb. Jeg løb blandt andet de sidste 20 km på 1 time 12 minutter og 43 sekunder og det var efter at have kørt 86 km med over 40 km/t.
ITU long distance vm i Fredericia. 6 timer og 4 minutter. nr. 2 i age group 25-29. Dette var mit første stævne i Danmark hvor jeg fik leveret et god resultat.
2006:
Haardman triathlon 1/2 ironman. 8. plads. Dette var det første virkelig stærke besatte felt jeg stillede op i. Min 8. plads blev grundlagt med en solid cykeltid og dagens 3. hurtigeste løbetid, hvilket var virkelig tilfredsstillende når jeg kiggede på hvem konkurrenterne var. Det var stævnet hvor jeg begyndte at få tro på at jeg kunne blive en dygtig triathlet.
Challenge-Roth. 17. plads i tiden 8 timer og 43 minutter. Det var blot min 2nd ironman og målet var at komme under 9 timer. Jeg havde i Haardman vist at formen var til en godt resultat og jeg var lykkelig over at nå mit mål. Allerede i 2005 var jeg begyndt at drømme om at komme under 9 timer på en ironman og stævnet var forløsningen på 1 års stenhårdt arbejde. Som kronen på værket fik jeg oplevelsen af at indhente min gode ven Jesper Olesen fra Aarhus 1900 triathlon som havde inspireret mit til at dyrke triathlon, 400 m før mållinien og løb med ham i hånden over målstregen. Det var hans sidste stævne og en stor ære for mig at dele oplevelsen med ham. Billedet dokumentere øjeblikket.
2007:
Challenge-Roth. 17. plads i tiden 8 timer og 47 minutter. Stævnet blev i sig selv en skuffelse da jeg havde en målsætning om at komme under 8 timer og 30 minutter. En punktering samt en ikke optimal dag gjorde jeg ikke nåede mit mål. Alligevel tror jeg stævnet er den mest lærerige oplevelse jeg har haft indtil nu. Efter stævnet blev det klart for mig at jeg var nød til at ændre nogle af mine vaner, både de træningsmæssige men også personlige.
Ironman Florida nr. 13 i tiden 8 timer og 44 minutter. Stævnet i Florida gjorde at jeg forlod 2007 med rigtig god smag i munden. Min reslutat var min bedste indsats i et triathlon stævne. Stævnet er en noget langsommere rute en i Roth og jeg følte jeg nåede det niveau jeg ønskede i 2007. Billedet viser mig fyldt med glæde i fuld fart mod mållinien.
2008:
I 2008 valgte jeg at sætte alt på et bræt og fejlede. Jeg satsede hele sæsonen på at nå et nyt niveau til Ironman USA.
Jeg trænede mere end nogenside, jeg trænede hårdere end nogensiden og jeg kørte langsommere end jeg havde gjort i flere sæsoner.
Selve stævnet i Lake Placid var en farce hvor jeg begyndte dagen i front og sluttede den på en anstændig 12 plads men mentalt og tidsmæssigt længere væk fra målet end jeg nogensinde havde drømt om.
Efter det var lykkes mig at styrte på løberuten lå jeg underafkølet i en grøft og besluttede mig for at det var sidste gang jeg nogenside skulle opleve sådan noget.
Efter at være kommet i mål kunne jeg konstanterer at jeg var overtrænet og lagde en plan for hvordan jeg kunne komme tilbage til den gode form.
Jeg indledte et samarbejde med Ole Stougaard som langsomt men sikkert fik mig ud af det hul jeg havde gravet mig selv ned i.
2008 sluttede med et meget middelmådigt resultat til Ironman Arizona, men der var klare fremskridt i træningen i forhold til hovrdan min krop havde haft det om sommeren.
2008 var den sæson jeg har lært mest om mig selv, både fysisk men især mentalt.
2009:
I 2009 blev det hurtigt klart at det ville tage mig lidt længere tid at komme mig helt fra 2008 men forbedringerne kom stille og roligt.
Først del af 2009 bød ikke på noget tilfredsstillende men så i løbet af sommeren kunne jeg endelig mærke at min krop var tilbage i form og kørte i Ironman Wisconsin min bedste ironman trods af at mindre taktiske fejl.
Formen havde aldrig været bedre og lysten til triathlon var igen meget stor, men med et andet perspektiv end tidligere – jeg fungerer bedst når jeg er glad og tilfreds også selvom der står knap så mange timer i træningsdagbogen.
