Verdens måske mest jetlagged blog update

Jeg er tilbage på stenbroen..og det er ikke helt så nice som det kunne være. Her er koldt, mørkt og ret rodet..ihvertilfald der hvor befinder mig.

Jeg landede torsdag i København og siden da har jeg følt at jeg har bevæget mig i en twilight zone.

Efter stævnet i Phoenix har jeg slappet af..var på american steak houses (desværre ikke roads houses selvom filmen umiddelbart giver udtryk af at det er et super sted at være) og så Gran Canyon.

Turen hjem over Atlanten gik med at sætte rekord i virtuel bowling som er en spilmulighed man har når man flyver med Continental..så skal du flyve med dem så se om du kan matche mine 300 points..all strikes..og ja flere i flyvet fik at vide at det gik godt – og lige en bemækning om hvor smålige nogle kan være når en dårlig vinder hoverende råber sin glæde ud i en sovende kabine..tscchh.

Selvom jeg har forsøgt at slappe af har jeg som nævnt været top påvirket af jetlag men da jeg ikke skal træne sidder jeg pt. og nyder at kigge ud over en mørk mimersgade hvor folk kommer hjem fra byen..så strange det liv der foregår i min gade om natten.. sjovt at tænke på at der leves i gaderne hele døgnet rundt.

Så selvom jeg lige nu savner selvskabet fra Alex, Malik, Sidssel og Chris så føles det ikke ensomt at komme hjem og væk fra triathlon milijøet.

Det er sgu dejligt her i København..jeg glæder mig til de næste uger at være en mere normal del af gadelivet.

I denne weekend står den ikke på hård træning men besøg hos en god ven og til fødselsdagsfest..

Life is not so bad
også selvom man har jetlaggg

Skriv et svar

Du skal være logget ind at skrive en kommentar.