WIZ KHALIFA INTERVALLER

I Out Of Bubblegum er jeg i øjeblikket i gang med at ændre navne på de intensiteter vi arbejder med. Jeg har netop laver guide til cykelintensiteter.
Guider til intensiteter er ikke så sjove – det er mere hvad der sker når man anvender intensiteterne i sin træning.
Jeg har altid haft hang til at opkalde specielle træningspas med specielle navne.
I min hemmelige bog over SHHH træningspas finder man blandt andet;
- Lighusintervaller.
- Odessa 3000.
- Sovjet pack.
- Hail Mary prep.
- Convoy truck TT.
Herudover er der en del pas opkaldt efter forskellige mennesker; herunder Wiz Khalifa intervaller som er et træningspas på hometrainer.
Det er nogenlunde som jeg har skitseret i billedet (øverst).
Wiz Kahlifa intervaller – laves på hometrainer eller spinningcykel.
Læs Out Of Bubblegums guide til intervaller før intensiteten giver mening.
Opvarmning.
10 min rolig.
Herefter 5 minutter hvor du cykler 5*(15 sek. sort zone og 45 sek. hvid zone).
2-3 min hvid zone.
Main.
3 min gul zone.
30 sek. sort zone.
1 min hvid zone.
30 sek. sort zone
4 min gul zone.
3 min hvid zone.
Herefter 3*(20 sek. sort zone, 20 sek. hvid zone, 6 min gul zone). Pause 3 min hvid zone.
Nedvarmning.
5-10 min hvid zone som nedvarmning.
Bemærk dette er et meget intenst pas. Er du i dårlig form så lav ikke dette træningspas men hold dig under blå zone intensitet (se guide). Er du under 18 skal du sørge for at dine forældre er hjemme.
God træning!

